Forside Sundhed Derfor husker vi altid de ubehagelige kommentarer bedre end roserne

Derfor husker vi altid de ubehagelige kommentarer bedre end roserne

Derfor husker vi altid de ubehagelige kommentarer bedre end roserne
Illustrationsfoto / AI-genereret

Du kender følelsen. Og der er en grund til, at den ene bemærkning vinder.

Forestil dig, at du har holdt et oplæg. Bagefter kommer ti mennesker hen og roser dig. Og så er der én, der mumler noget surt om, at du talte for hurtigt.

Hvilken af de elleve kommentarer ligger du og vender om aftenen?

For de fleste er svaret det samme. De ti roser fordamper i løbet af eftermiddagen. Den ene kritik bliver hængende i dagevis, nogle gange i årevis. Og hvis du har bebrejdet dig selv, at du er for sart eller for selvoptaget, så er der godt nyt: det er slet ikke en personlig fejl. Det er måden, din hjerne er bygget på.

Det handler om overlevelse

Fænomenet har et navn blandt psykologer. Det hedder negativitets-bias, og det beskriver vores veldokumenterede tendens til, at negative oplevelser vejer psykologisk tungere end positive af samme størrelse. Det skriver Simply Psychology.

Med andre ord: en kritik og en ros er langtfra lige meget værd for hjernen. Kritikken fylder mere, bider sig fastere og dukker op igen senere.

Det ses ikke kun i, hvad vi husker. Det sidder også i, hvad vi lægger mærke til. Et vredt ansigt i en menneskemængde finder vi hurtigere end et glad. Og straf former vores adfærd hurtigere end en belønning af samme størrelse.

Forklaringen stikker dybt. For vores forfædre kunne det koste livet at overse en fare. “At overse en trussel kunne være dødeligt. At overse en mulighed betød som regel bare, at man måtte vente på den næste,” forklarer Simply Psychology. Resultatet blev et sind, der hælder mod det negative. Mindre præcist, men mere sikkert.

Derfor bider kritikken sig fast

Problemet er, at hukommelsen ikke vejer fair. Vi husker fornærmelser mere præcist end komplimenter, selv mange år efter. Ifølge Simply Psychology er det den ene kritiske bemærkning på en side fuld af ros, der bliver hængende.

Billedet, der bruges, er svært at glemme: en skefuld kloakvand ødelægger en hel tønde vin, mens en skefuld vin ikke gør nogen forskel i en tønde kloakvand.

Så hvad kan man gøre, når hjernen snyder på vægten?

Det mest effektive råd er også det mest jordnære: skriv tingene ned. Et skrevet referat er nemlig ikke underlagt hukommelsens skævvridning. Den, der hver dag noterer, hvad der gik godt, opbygger et bevis, som hukommelsen ellers aldrig ville have gemt.

Det andet greb er at tælle efter. Når noget går galt, så spørg dig selv, hvor ofte det egentlig er gået galt. Så erstatter du en følelse med et faktisk tal. Og pludselig viser den ene sure kommentar sig at være netop det: én ud af elleve.

Ads by MGDK