Forside Livsstil Palliativ læge: Det de pårørende oftest fortryder, de ikke nåede...

Palliativ læge: Det de pårørende oftest fortryder, de ikke nåede at sige

Palliativ læge: Det de pårørende oftest fortryder, de ikke nåede at sige
Illustrationsfoto / AI-genereret

Det handler ikke om de ord, man nåede eller ikke nåede at sige.

Aditi Sethi har siddet ved siden af flere døende, end de fleste af os nogensinde kommer til. Som palliativlæge i North Carolina er det hendes arbejde at følge mennesker det sidste stykke af vejen og at tage imod de pårørende, der står tilbage.

Og med årene har hun lagt mærke til noget, der går igen. En bestemt slags fortrydelse, som familierne bærer med sig, længe efter at deres kære er sovet ind.

Man skulle tro, den handlede om noget, man glemte at sige. En undskyldning, der aldrig blev givet. Et “jeg elsker dig”, der aldrig faldt.

Men det er ikke dér, smerten sidder.

Det, angsten står i vejen for

Fortrydelsen handler om nærvær. Eller rettere: om manglen på det.

“Så mange gange har de pårørende den største fortrydelse. De er så bange for at miste deres kære, at de ikke kan være helt til stede hos dem i det øjeblik, hvor de har mest brug for dem,” forklarer Aditi Sethi til HuffPost.

For når man er lammet af frygten for tabet, kan man ikke holde hånden. Man kan ikke lytte. Man kan ikke bare være der.

Og det er netop dét, den døende har brug for. Ikke en løsning. Ikke en opmuntring. Bare et menneske, der tør blive siddende.

Når den døende vil tale, og vi lukker ned

Sethi peger på et mønster, mange kender fra deres eget liv. Den døende forsøger at sætte ord på det, der er ved at ske. På rejsen, der venter.

Og familien afviser det. “Du skal ikke bekymre dig, du er jo ikke ved at dø.”

Det er sagt i kærlighed. Det er sagt for at trøste. Men i virkeligheden lukker det samtalen ned og efterlader den døende alene med sine tanker i det mest sårbare øjeblik af alle.

Rådet fra fagfolkene er at gøre det stik modsatte. At holde rummet åbent. At ære det, den anden gennemgår, i stedet for at ville fikse det. At lytte frem for at tale udenom.

Men man behøver ikke spille skuespil

For dem, hvor forholdet var svært, har hospice-sygeplejersken Penny Smith en vigtig tilføjelse. Man behøver ikke tvinge en nærhed frem, der aldrig var der.

“Dit forhold til den døende er personligt, og hvis I ikke havde et godt forhold, er du ikke forpligtet til at tage hen og være sammen med den person,” siger hun til HuffPost.

Pointen er ikke at presse sig selv til en falsk afsked. Det er, at dér hvor kærligheden findes, vejer det ægte nærvær tungest af alt.

Så hvis nogen, du holder af, er på vej mod slutningen: Sæt dig ned. Hold hånden. Lad dem tale. Det kræver ikke de rigtige ord. Det kræver bare, at du bliver.

Ads by MGDK