Senest.dk Redaktion
En enkelt dosis vendte autismelignende symptomer hos voksne mus på cirka to timer.
Bag den opsigtsvækkende overskrift gemmer sig et forsøg fra University of California, Los Angeles (UCLA), hvor mus med autismelignende hjerneforstyrrelser fik én enkelt dosis af lægemidlet rapamycin. Inden for omkring to timer var gentagne adfærdsmønstre, overfølsomhed for sanseindtryk og forstyrret aktivitet i hjernen markant forbedret.
De fleste danskere kender enten selv eller gennem familie og venner en person med autisme, og netop derfor er tanken om, at en enkelt dosis skulle kunne vende symptomer på blot to timer, så dramatisk. Men forskerne understreger selv, at der er langt fra en mus i et laboratorium til et menneske.
Resultaterne blev offentliggjort i juli 2026 i tidsskriftet Nature Communications.
Så hurtigt at hjernen ikke nåede at bygge om
Det centrale ved fundet er hastigheden. Effekten kom så hurtigt, at hjernen umuligt kan have ombygget sig fysisk på den tid. I stedet ser stoffet ud til at gribe ind i, hvordan hjernecellerne kommunikerer i øjeblikket.
Ifølge UCLA dæmpede rapamycin aktiviteten i den såkaldte mTOR-signalvej, et cellulært system der styrer cellers vækst og deling, og vendte samtidig unormale mønstre i genudtrykket knyttet til autisme, epilepsi og ionkanaler, med den kraftigste virkning i de aktiverende nerveceller.
De autismelignende træk hos musene var i første omgang fremkaldt kunstigt. Drægtige mus blev tidligt i graviditeten udsat for en mild betændelsesreaktion, og afkommet udviklede kronisk betændelse, let overvækst i hjernen og ændret adfærd.
En hjerne der er mere fleksibel end antaget
For forskerne er den store pointe ikke stoffet i sig selv, men hvad det afslører om den voksne hjerne.
“Graden af funktionel normalisering, vi opnåede på så kort tid, peger på nye mekanismer, som mulige behandlinger kan virke igennem. Det tyder på, at den voksne hjerne er mere tilpasningsdygtig, end vi antog, selv når de underliggende strukturelle forandringer fra den tidlige udvikling stadig er til stede,” siger seniorforsker Harley Kornblum fra UCLA.
Førsteforfatter Janel Le Belle mener, fundet kan ændre måden, man tænker behandling på. Hvis den voksne hjerne fortsat kan bringes tilbage i funktionel balance, kan nogle træk ved autisme måske behandles, uden at man behøver rette op på de underliggende strukturelle forskelle.
Langt fra en pille til mennesker
Der er dog en tydelig hage. Virkningen var midlertidig, og gav man musene stoffet dagligt, holdt kroppen efter få uger op med at reagere på det. Rapamycin er desuden et immundæmpende lægemiddel med alvorlige bivirkninger, og forskerne slår selv fast, at det ikke er en realistisk behandling til mennesker.
Uafhængige eksperter advarer mod at læse for meget ind i museforsøg. “Det er i øjeblikket ikke muligt at skabe en mus, der ‘har autisme’,” påpeger Monique Botha, lektor i social- og udviklingspsykologi ved Durham University, over for det spanske Science Media Centre. Autisme er ifølge hende en dybt menneskelig tilstand, der involverer tænkning, kommunikation og identitet, og som ikke uden videre kan efterlignes i gnavere.
Samme sted understreger seniorforsker Víctor Briz fra det spanske Carlos III-sundhedsinstitut, at rapamycin er “langt fra at kunne anvendes på mennesker på grund af sine mange bivirkninger”. Han tilføjer, at autisme og andre neurodivergente tilstande ikke er sygdomme, der kræver en kur.
Det interessante er derfor ikke rapamycin, men retningen fundet peger i: at hjernens funktionelle kredsløb, og ikke kun dens fysiske opbygning, kan være målet for fremtidens behandlinger.
