Senest.dk Redaktion
Europa henter sin diesel fra Mellemøsten — amerikanerne har deres egen.
Når olietankskibe holder sig fra Hormuz-strædet, mærker bilister i Hamborg det før bilister i Houston. Det er den ubehagelige logik bag den seneste dieselbølge, der har sendt priserne ved europæiske tanke over 2,00 euro per liter siden konflikten mellem USA, Israel og Iran eskalerede i marts.
Den amerikanske energimyndighed EIA opgjorde i en analyse fra 2025, at Mellemøsten leverede 43 procent af Europas gasolieimport i første halvår 2025. Gasolie dækker først og fremmest diesel, altså det brændstof, der trækker lastbiler, traktorer og en stor del af de europæiske personbiler. Med Hormuz-strædet under militært pres er den forsyningskanal stort set tørret ud.
Europa har ingen indenrigsbuffer
Forskellen til USA er strukturel. Amerikanske raffinaderier kører på indenlandsk skiferolie, og landet eksporterer mere benzin og diesel, end det importerer. USA har derfor undgået egentlig mangel under krisen, selvom benzinprisen også er trukket op.
Europa har ikke samme polstring. EU-blokken er, som Euronews beskrev sidst i marts, mere afhængig af raffinerede brændstoffer som diesel og jetbrændstof fra blandt andet Saudi-Arabien og Kuwait. Saudisk eksport rejser via Hormuz, og selv Kuwaits nye Al Zour-raffinaderi ligger på den forkerte side af strædet.
Et markant fald i eksporten
Wood Mackenzie har regnet på kontraktionen. Mellemøstens samlede råolieeksport faldt med knap 70 procent fra start februar til start marts, fra 18,7 millioner tønder om dagen til 5,9 millioner.
Konsulenthuset beskriver udviklingen som et strukturelt skift i de globale energistrømme snarere end en midlertidig forstyrrelse og venter, at de europæiske dieselpriser bliver liggende oppe gennem hele andet halvår.
Diesel er særligt sårbar, fordi raffinaderierne, der laver brændstoffet, ikke kan vendes om over natten. Det Internationale Energiagentur har nedjusteret den globale raffinaderiproduktion med 1,6 millioner tønder om dagen for hele 2026, og det er især lagrene af mellemdestillater — altså diesel og jetbrændstof — der bliver trukket.
Toppen ligger i maj og juni
IEA peger i sin majrapport på, at de stejleste lagertræk forventes i maj og juni, hvor de globale olielagre falder med omkring 8,5 millioner tønder om dagen i gennemsnit. Det er den fase, vi er midt i lige nu.
På længere sigt er der ingen hurtig redning. Selv hvis kamphandlingerne stopper, tager det tid at få anlæggene tilbage. Genstart af lukkede raffinaderier kan tage flere måneder, og fuld genopbygning af beskadigede anlæg kan tage op til tre år, lyder vurderingen fra de analytikere, Euronews har talt med.
For europæiske bilister, vognmænd og landmænd betyder det, at den dieselregning, der allerede er steget mærkbart siden marts, næppe lander tilbage på fredsniveau før engang i 2027. Smerten er større ved en europæisk pumpe end ved en amerikansk, og forskellen ligger ikke i politikken, men i geografien.
