Senest.dk Redaktion
Det danske elnet kan ikke følge med, og Energinet har trukket stikket ud for nye projekter.
Den 2. marts indførte den statslige systemoperatør en tre måneders pause på alle nye aftaler om nettilslutning. Baggrunden er en kø af forbrugsprojekter, der tilsammen vil bruge omkring 60 gigawatt strøm. Til sammenligning topper Danmarks samlede elforbrug på cirka 7 gigawatt.
Datacentre står alene for 13,7 gigawatt af køen på transmissionsnettet, mens batterilagre, brintanlæg og industrielle varmepumper udgør størstedelen af resten, oplyser TV 2. I alt er 167 store projekter sat på hold på transmissionsniveau, plus omkring 300 lokale projekter.
“Efterspørgslen overstiger den kapacitet, vi på kort sigt realistisk kan stille til rådighed”, siger Kim Willerslev Jakobsen, systemansvarsdirektør i Energinet.
Almindelige husholdninger rammes ikke direkte
For en typisk dansk husstand betyder pausen ikke noget her og nu. Den gælder alene nye storforbrugere, der vil koble sig på nettet, og rører ikke ved eksisterende aftaler eller almindelige boligers strømforsyning.
Det interessante er, hvad der sker bag kulisserne. Når 60 gigawatt nye forbrugsprojekter står og banker på, presser det de fælles tariffer, som alle elkunder betaler over deres regning. Den danske systemoperatør skal nemlig udbygge nettet for at få plads til alle, der vil ind, og regningen for den udbygning lander hos forbrugerne.
Elafgiften falder, men noget af gevinsten kan ryge
Folketinget har samtidig sænket elafgiften markant. Fra 1. januar 2026 og to år frem er afgiften skåret ned til 0,8 øre pr. kWh mod en planlagt sats omkring 72 øre. Det er en lempelse, der i sig selv giver en mærkbar besparelse på elregningen.
Men afgiften er kun ét element. Når presset på elnettet stiger, kan både transmissionstariffer og spotpriser bevæge sig opad. Det betyder, at noget af den vundne afgiftslettelse risikerer at blive ædt af højere netomkostninger og dyrere strøm i timer med spidsbelastning.
Effekten afhænger af, hvordan Energinet og myndighederne får løst flaskehalsen, og hvor meget af den nye forbrugskapacitet der ender med at blive bygget.
En akutpakke skal skabe pusterum
Pausen er sat til tre måneder, men kan blive forlænget, indtil Energinet har overblik over situationen. Sideløbende kører selskabet en akutpakke med tre spor: hurtigere investeringsbeslutninger, tekniske greb der frigiver kapacitet på den korte bane, og en strammere prioritering af kundekøen i samarbejde med de regionale netselskaber.
Spørgsmålet er, om det rækker. Datacenterbranchen står foran en kraftig vækstkurve, og flere store anlæg er planlagt til både Esbjerg, Aalborg og Varde. Hvis kun en del af dem realiseres, vil det alligevel ændre på, hvor meget strøm der er tilbage til alle andre, og dermed på det prisniveau, danske forbrugere skal forholde sig til de næste år.
For nu skal danskerne især holde øje med to ting: hvad regeringen lægger frem af elnet-udbygningsplaner i løbet af sommeren, og om afgiftslempelsen reelt slår igennem på regningen, når netomkostningerne tikker opad.
