Vidste du det? Ny kørekortregel træder i kraft til sommer

26/03/2025 11:41

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Ny kørekortregel er på vej.

Andre læser også

Beståelsesraten for køreprøver varierer betydeligt afhængigt af, hvor i landet prøven gennemføres.

Især i hovedstadsområdet er udfordringerne store. Her dumper næsten halvdelen af alle elever, når den køresagkyndige vurderer deres færdigheder på vejene.

I modsætning hertil klarer eleverne sig markant bedre i Østjylland, hvor andelen af dumpede prøver er næsten halvt så høj som i København.

Dette fremgår af en ny oversigt, som Færdselsstyrelsen har delt med Autoparts24.

Den region med den højeste dumpeprocent er København Nord, hvor knap 48 procent af eleverne dumper køreprøven. København Syd og Midtsjælland følger derefter med en dumpeprocent på henholdsvis 46 og 44 procent.

Flere faktorer spiller ind

Østjylland har omvendt den laveste andel med 23 procent, der skal tage prøven igen, mens 26 og 29 procent af eleverne dumper i Syd- og Sønderjylland samt Vestjylland.

På trods af de markante regionale forskelle vurderer Troels Meier, direktør i Autoparts24, at flere faktorer kan spille ind.

"Generelt er det at kunne køre bil langt vigtigere uden for de større byer, og der er sandsynligvis mere rolige forhold til at lære bilen og trafikken at kende. I modsætning til eksempelvis København, hvor det er langt mere stressende at køre."

17-årige skal køre uden ledsager

Efter en forsøgsordning, der gav 17-årige mulighed for at køre med ledsager, er der nu fremsat et lovforslag, der åbner op for, at 17-årige kan køre uden ledsager i dagtimerne.

Forslaget forventes at træde i kraft i sommeren 2025, og Troels Meier mener, at det kan have flere positive effekter.

"Især i landdistrikterne vil det give unge en helt anden mobilitet og åbne op for nye arbejds- og uddannelsesmuligheder. Samtidig vil det gøre dem til mere kompetente bilister, inden de tager den endelige køreprøve," siger han.

Prøveresultater for afviklede praktiske prøver i 2024.

Foto: Autoparts24 ApS