Hverdagsprodukt er meget bedre end hvid edikke. Kaldes gartnerens favorit til ubesværet at fjerne ukrudt

25/03/2025 20:37

|

Emil Martesen

Foto: YouTube
Det kaldes gartnerens favorit til ubesværet at fjerne ukrudt.

Andre læser også

Det er næsten som et ondt spil katten efter musen. Lige så snart man har luget haven og fået bugt med de grønne ubudne gæster, pibler de op igen, helt friske, frække og uden den mindste respekt for din indsats.

Ukrudt er nemlig haveejerens evige plageånd, og hvis du har prøvet alt fra kogende vand til hvid eddike uden held, så er der gode nyheder.

For løsningen er ikke at finde på hylden i byggemarkedet, men lige ved køkkenvasken.

Den skjulte helt i kampen mod ukrudt

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er faktisk rigtigt: Opvaskemiddel er en effektiv og let tilgængelig ukrudtsdræber, som mange gartnere kalder deres hemmelige våben.

Det skriver mediet linternaute.com.

Opvaskemiddel har en særlig egenskab - det bryder den voksagtige overflade på ukrudtsblade, så planten mister evnen til at holde på fugt. Resultatet?

Ukrudtet tørrer langsomt ud og dør, uden at du skal hive eller skrabe. Og hvis du kombinerer det med lidt eddike, får du en endnu kraftigere effekt.

Sådan gør du

Du skal bruge:

  • 1 spiseskefuld opvaskemiddel

  • 1 liter vand

  • (Valgfrit, men effektivt): 1 kop hvid eddike

Sådan gør du:

  1. Bland opvaskemiddel, vand og eventuelt eddike sammen i en skål eller flaske.

  2. Hæld blandingen i en sprøjteflaske.

  3. Sprøjt direkte på ukrudtet – helst midt på dagen i solskinsvejr for at øge effekten.

  4. Undgå at ramme planter, du gerne vil beholde.

Brug med måde

Selvom denne metode er naturlig, er det ikke uden bivirkninger. For meget opvaskemiddel kan nemlig ændre jordens struktur og påvirke planternes evne til at optage vand. Så gem tricket til stier, fliser, grus og steder, hvor ukrudtet for alvor er stukket af.

Kort sagt: Lad køkkenet komme haven til undsætning - og giv ukrudtet kamp til stregen.