Landets nye miljøchef har offentliggjort en række initiativer, som potentielt kan få stor indvirkning på klimaindsatsen.
Annonceringen har skabt stor opmærksomhed både nationalt og internationalt.
Ifølge TV 2.
Klimalove bliver afskaffet
Lee Zeldin, der netop er tiltrådt som chef for det amerikanske miljøbeskyttelsesagentur (EPA), har meldt ud, at en lang række eksisterende klimaaftaler og -love skal ophæves.
Han mener, at de nuværende reguleringer har været en hindring for økonomisk vækst og udvikling.
Zeldin kalder klimadagsordenen en "klimareligion" og hævder, at de tidligere restriktioner har haft negativ indvirkning på olie- og gasindustrien og begrænset økonomiske muligheder.
I en kontroversiel udtalelse har han annonceret, at hele 31 miljøregler vil blive rullet tilbage.
Dette inkluderer krav til bilers CO2-udledning og begrænsninger for kraftværkers forurening.
Derudover vil olie- og gasproducenter ikke længere være forpligtet til at rapportere om deres CO2-udslip.
En af de mest betændte aspekter af Zeldins plan er hans ønske om at genåbne spørgsmålet om drivhusgassernes skadevirkninger.
I 2009 fastslog EPA, at disse gasser ikke blot bidrager til global opvarmning, men også udgør en trussel mod folkesundheden.
Zeldin ønsker nu at ændre denne konklusion.
Klimaforskere og miljøorganisationer har allerede advaret om, at en sådan ændring kan få alvorlige konsekvenser.
Eksperter vurderer, at det vil være svært at finde videnskabeligt bevis, der modsiger de eksisterende resultater, og en eventuel ændring af lovgivningen vil sandsynligvis møde juridiske udfordringer.
USA’s rolle i klimakampen
Hvis Zeldins forslag bliver vedtaget, vil han argumentere for, at USA kan opnå store besparelser på reguleringsomkostninger.
Han hævder, at færre klimarestriktioner vil sænke leveomkostningerne for den amerikanske befolkning.
USA er i øjeblikket verdens næststørste udleder af drivhusgasser efter Kina og har historisk set udledt mere CO2 end noget andet land.
Kritikere frygter, at de planlagte tilbagerulninger vil forværre klimakrisen og sætte USA i modstrid med den grønne omstilling, som mange andre lande arbejder på.
Tiltagene vil dog kræve en længere beslutningsproces, inklusive offentlige høringer, før de kan træde i kraft. Indtil da fortsætter debatten om, hvorvidt USA er ved at vende ryggen til klimaudviklingen.
