Priserne på næsten alt er steget markant i løbet af de seneste måneder, og desværre tyder intet på, at det vil ændre sig foreløbigt. Dette betyder, at selv almindelige dagligdagsaktiviteter som indkøb, tøjvask og madlavning pludselig koster meget mere end det, vi er vant til. Prisen på fødevarer, el og vand er eksplosivt steget i den seneste tid.
Dette har også en indflydelse på noget så simpelt som et dagligt brusebad, som pludselig kan blive en bekostelig fornøjelse. I virkeligheden kan et 10 minutter langt varmt brusebad koste helt op til 28 kroner. Beregninger foretaget af Videnscenteret Bolius viser, at det er væsentligt mere end prisen på et brusebad for bare to år siden. Prisen for et enkelt brusebad er steget med mere end 25 procent.
I 2020 rapporterede Ekstra Bladet, at prisen kunne være op til 2,2 kroner pr. minut for et bad, mens Bolius den 10. august i år skrev, at det nu kan koste op til 2,8 kroner pr. minut. Det er altså en prisstigning på mere end 25 procent. Heldigvis gælder det dog ikke for alle. Prisen på et bad afhænger af faktorer som badets varighed, om man bruger varmt eller koldt vand, hvor man bor i landet, og om man har en vandbesparende bruser eller ej.
Først og fremmest varierer vandpriserne meget fra sted til sted, hvilket naturligvis påvirker minutprisen for et brusebad. Derudover er varmt vand dyrere end koldt vand, og en vandbesparende bruser kan spare mange liter vand og dermed mange penge.
Nedenfor kan du se, hvad et brusebad koster:
Almindelig bruser (10-20 liter vand pr minut)
Koldt vand
0,72-1,44 kroner pr minut
3,60-7,20 kroner for fem minutters bad
7,20-14,40 kroner for 10 minutters bad
Varmt vand
1,40-2,80 kroner pr minut
7,00-14,00 kroner for fem minutters bad
14-28 kroner for 10 minutters bad
Vandbesparende bruser (6-10 liter vand pr minut)
Koldt vand
0,43-0,72 kroner pr minut
2,16-3,60 kroner for fem minutters bad
4,32-7,20 kroner for 10 minutters bad
Varmt vand
0,84-1,40 kroner pr minut
4,20-7,00 kroner for fem minutters bad
8,40-14,00 kronerfor 10 minutters bad
Derfor ender prisen på et 10 minutter langt varmt bad på mellem 14 og 28 kroner. Dette betyder, at en familie på fire bruger mellem 20.440 kroner og 40.880 kroner om året på brusebade, hvis alle familiemedlemmer tager et 10 minutter langt varmt bad hver dag. Det svarer til en månedlig udgift på mellem 1.703 kroner og 3.406 kroner.