Mange unge kæmper i dag for at finde fodfæste i en virkelighed, hvor drømme og økonomisk pres ofte følges ad. Både indre og ydre forventninger sætter deres aftryk.
Det gælder også for Lonnie Ludvigsen, som tidligere fandt både retning og fællesskab i malerfaget i Vejle, men som nu står uden job og uddannelse.
Et brud med kæresten, stigende udgifter og manglende SU blev starten på en personlig nedtur. Til sidst blev fraværet for stort, og hun måtte opgive uddannelsen.
Lonnie er langt fra den eneste i den situation. Ifølge en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd står 44.600 unge mellem 15 og 24 år uden for både arbejdsmarked og uddannelsessystem. Det svarer til 6,6 procent – en stigning på 1.800 unge siden 2023.
Det fremgår af en artikel fra TV 2.
Uvished om fremtiden
Chefanalytiker Troels Lund Jensen kalder tallene et advarselsflag. Han understreger, at de unge risikerer at få en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet – og det gør det vanskeligere at dække behovet for faglært arbejdskraft i fremtiden.
Hos Headspace, hvor unge kan få rådgivning, fylder usikkerheden om fremtiden meget. Mange oplever at stå alene i et system, der stiller krav om struktur og overblik, som ikke alle har med i bagagen.
Mathilde Bhavana Brunhøj Jørgensen kender følelsen. Med ordblindhed og et system, der ikke formåede at hjælpe, endte hun med at droppe ud. Først med støtte fra familien fandt hun tilbage på sporet.
Regeringen forsøger med initiativer som Ungeløftet at vende udviklingen, men beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen erkender, at det kræver et opgør med vanetænkning, hvis markant flere unge skal med inden 2030.
For unge som Lonnie, der stadig venter på at finde en ny vej, kan løsningerne dog føles langt væk.
"Jeg vil ikke bare tage en uddannelse for at have et eller andet," siger hun. "Det skal være noget, jeg virkelig har lyst til."
