Svindlerne udgiver sig nu som din parkeringsapp, din pakkelevering og din læge: Juni gav det højeste antal fup-SMS’er nogensinde målt i Danmark

På bare én måned landede der 1.367 anmeldelser om falske sms-beskeder hos politiet. Det er det højeste tal, siden politiet begyndte at måle på området i januar 2022, og det er mere end syv gange så mange som i juni året før, hvor tallet lød på 187.

Til sammenligning blev der registreret 445 anmeldelser i april og 394 i maj. Så eksploderede kurven i juni, oplyser politiet.

“Juni er nu den måned, hvor vi har modtaget flest anmeldelser om falske sms-beskeder, siden vi begyndte at måle på det,” siger Kresten Munksgaard, der er afdelingsleder for forebyggelse, analyse og digital patruljering hos politiets it-kriminalitetscenter NCIK.

Parkering, pakker og din læge

Det, der gør bølgen svær at overse, er navnene bag afsenderne. Svindlerne udgiver sig for at være parkeringsselskaberne Q-Park og Apcoa, pakkefirmaet Dao og sundhedsappen Min Læge – alle sammen tjenester, som store dele af befolkningen bruger i deres helt almindelige hverdag.

Beskederne følger samme opskrift: Du bliver bedt om at klikke på et link og indtaste personlige oplysninger som MitID, kortdata eller adgangskoder. Derfra kan de kriminelle tømme konti eller misbruge din identitet.

“Helt banalt skyldes det, at der er kriminelle, som lige nu sender uforholdsmæssigt mange falske sms’er ud til danskerne,” siger Kresten Munksgaard om stigningen.

Mørketallet er stort

Politiet vurderer, at det reelle antal forsøg er langt højere end anmeldelserne viser. Mange opdager svindlen i tide og melder den aldrig.

“Vi ved jo, at der er rigtig mange danskere, som ikke anmelder det til os, fordi de heldigvis ikke indtaster deres oplysninger,” siger Kresten Munksgaard.

Opgørelsen bygger på søgenøgler i politiets sagssystem Polsas, som ikke oprindeligt blev oprettet til statistik. Derfor er tallene forbundet med en vis usikkerhed, og ikke alle anmeldelser er nødvendigvis talt med. Selv med det forbehold står juni som den absolutte rekordmåned.

Sådan spotter du beskeden

Myndighedernes råd er enkelt: Klik aldrig på links i sms’er, du ikke er hundrede procent sikker på. Vil du tjekke en parkering, en pakke eller en besked fra din læge, så gå direkte ind på tjenestens rigtige app eller hjemmeside i stedet.

Ifølge Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil “myndigheder, banker eller virksomheder aldrig bede dig om at sende personlige oplysninger over mail eller sms.” Får du en besked, der presser dig til at handle hurtigt, er det i sig selv et faresignal.

Borger.dk fremhæver desuden, at afsendernummeret ikke kan bruges som bevis. “Du kan ikke stole på et telefonnummer. Teknisk fifleri med telefonnumre – også kaldet spoofing – kan ændre visningen af det telefonnummer, svindlerne skriver fra,” lyder advarslen. Ingen bank eller offentlig myndighed vil uopfordret bede om dit MitID, cpr-nummer, kortoplysninger eller koder.