Politiet udsender advarsel til danskerne

15/03/2023 13:22

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com

Mest læste i dag

Pas på, hvis en ven pludselig beder om dit telefonnummer på Messenger.

"Hej, hvad er det nu, dit nummer er?"

Sådan starter et svindelnummer på Facebook Messenger, som politiet nu advarer mod.

Politiet oplyser, at flere svindlere i øjeblikket hacker sig ind på andres Facebook-konti, og kontakter vedkommendes Facebook-venner. Her forsøger de at få dem til at udlevere personlige oplysninger.

De beder blandt andet om telefonnummer og prøver at overbevise vedkommende om, at de har vundet en konkurrence. Det skriver Forbrugerrådet Tænk i en advarsel i deres app 'Mit Digital Selvforsvar'.

- Svindlerne prøver derefter at overbevise dig om, at du skal stemme på dem i en konkurrence, hvorefter du bliver oplyst om, at du også har vundet. For at modtage de vundne penge, skal du ”bare” lige udlevere dine kortoplysninger og godkende med dit MitID/NemID, lyder det i advarslen.

Derfor opfordrer politiet til, at man er ekstra opmærksom, hvis man bliver kontaktet af ven via Messenger, der enten spørger efter telefonnummer eller skriver, at man har vundet en konkurrence.

- De kan være blevet hacket. Og husk at advare dine venner, lyder det fra politiet.

Se eksempel på svindelnummeret herunder.

Foto: Mit Digital Selvforsvar

Tre gode råd fra Politiet:

• Udlevér aldrig dine MitID-oplysninger eller kodeord til andre – heller ikke til familie og venner.

• Vær kritisk, hvis nogen fortæller dig, at du har vundet en konkurrence, du ikke har deltaget i.

• Kontakt din ven ad andre kanaler end Facebook, hvis du er i tvivl om henvendelses troværdighed.