Philip Wesths chokerende fortid: Blev drillet i skolen - også af lærerne

07/04/2025 11:05

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Privatfoto
En ny bog om “Korsørmanden” giver et frygteligt indblik i tiden før, under og efter hans anholdelse.

Andre læser også

Navnet Philip Patrick Westh har på det seneste affødt stærke reaktioner blandt danskerne. Efter dommen for det brutale drab på Emilie Meng, samt kidnapning og overgreb på en 13-årig pige og et forsøg på overgreb på en 15-årig pige, har offentligheden stadig ikke glemt hans navn.

Nu er han atter i fokus, denne gang på grund af bogen "Korsør 04:07".

Denne nye udgivelse er skrevet af TV 2-journalisten Ida Marie Lomholt Wismann i samarbejde med kæresteparret Kiri Kamilla Olsen og Nichlas Kruse. Sidstnævnte spiller en særlig rolle i bogen, da han i flere år var Philip Patrick Wesths nære ven og roommate.

Ifølge Nichlas Kruse går deres venskab helt tilbage til gymnasietiden, og de blev endnu tættere, da de gik på HHX i Slagelse. Her var Philip en person, der tiltrak sig opmærksomhed, men ikke på den måde, man kunne ønske sig.

Kruse fortæller, hvordan klassekammeraterne ofte gjorde nar af Philip efter fester, hvor han havde drukket sig for fuld. Bag hans ryg blev der talt om hans manglende tøjskift og en gennemtrængende svedlugt, som fulgte ham overalt.

Også blandt lærerne var han en outsider. Ifølge Kruse var det ikke ualmindeligt, at Philip blev irettesat i undervisningen, da han ofte ikke fulgte med.

Den primære underviser gik endda så langt som at bruge hans navn som en joke: Hvis en elev ikke svarede korrekt eller virkede uopmærksom, blev det kaldt at "lave en Philip".

Folkeskoletiden på Skælskør Skole var heller ikke meget bedre. Her blev han mobbet og holdt udenfor af de andre elever, mens lærerne ikke gjorde meget for at hjælpe.

Bogen giver et indblik i en mand, der i mange år levede i skyggen af sin egen tilværelse, men som senere blev kendt for sine frygtelige forbrydelser.