Nyt studie viser: Sådan adskiller psykopaters hjerne sig

Forskere fra USA og Tyskland har identificeret markante strukturelle forskelle i hjernen hos mænd med høje niveauer af psykopatiske træk.

Resultaterne giver et mere præcist billede af, hvordan hjernen fungerer hos personer, der ofte udviser impulsiv adfærd, manglende empati og en tendens til at bryde regler.

Selvom psykopati ofte forbindes med myter og misforstås som en form for ondskab, er der faktisk ingen officiel diagnose for det i moderne psykiatri.

I stedet undersøger forskningen personlighedstræk som følelsesfladhed, manipulerende adfærd, overfladisk charme og mangel på skyldfølelse.

Personer, der scorer højt på disse træk, har oftere en tendens til voldelig eller risikofyldt adfærd, hvilket kan belaste både samfundet og ofrene. Derfor arbejder forskerne på at forstå de biologiske mekanismer bag denne adfærd.

Markante forskelle i hjerneområder
I undersøgelsen blev 39 mænd med høje scoringsresultater på en international psykopatisk skala scannet med avanceret MR-teknologi.

Forskerne sammenlignede deres hjernedata med en kontrolgruppe, blandt andet ved hjælp af Julich Brain Atlas, et detaljeret digitalt kort over hjernens strukturer.

Resultaterne var især markante hos deltagerne med høje scores på den del af skalaen, der måler impulsiv og antisocial adfærd.

Her fandt forskerne, at disse mænd havde mindre volumen i flere centrale hjerneområder, herunder basalganglierne, thalamus og visse områder af hjernebarken, der normalt er involveret i følelsesregulering, impulskontrol og social forståelse.

Forskerne skriver i deres studie, som er offentliggjort via IFLScience:
“Resultaterne tyder på, at de adfærdsforstyrrelser, der måles på PCL R faktor 2, er forbundet med volumetab i områder, der er en del af de frontale subkortikale kredsløb, som er involveret i adfærdskontrol.”

De tilføjer desuden:
“Gruppeanalysen viser, at der kan være en bred forstyrrelse i hjernens udvikling hos personer med psykopatiske træk.”

Ifølge studiet havde mænd med høje psykopatiske scoringsresultater i gennemsnit 1,45 procent mindre samlet hjernevolumen end kontrolgruppen, særligt i de områder, der er knyttet til moral, empati, beslutningstagning og impulskontrol.

Et lille studie med stort potentiale
Forskerne understreger, at deltagergruppen er lille, og at resultaterne derfor skal tolkes med forsigtighed.

Tidligere misbrug af rusmidler kan også have påvirket hjernens struktur, hvilket ikke kunne kontrolleres fuldstændigt i undersøgelsen.

På trods af dette mener forskerne, at studiet giver vigtige indsigter, som kan åbne op for mere præcis forskning i både årsagerne til og mulige behandlingsmetoder for psykopatiske træk.

På sigt håber de, at en dybere forståelse af de biologiske forskelle kan bidrage til at udvikle metoder til at forebygge voldelig adfærd og støtte personer med stærke psykopatiske tendenser.