Sebastian Juul
Denne skattefordel bliver overset af alt for mange
Hverdagen er blevet dyrere for mange danskere.
Priserne på dagligvarer er steget, energiregningerne fylder mere i budgettet, og der er mindre penge tilovers, når måneden er ved at være slut.
For mange handler det om at få økonomien til at hænge sammen, uden at gå på kompromis med nødvendige udgifter.
Derfor betyder selv små økonomiske fordele mere end før, men der er stadig penge, som mange overser uden at opdage det.
Når årsopgørelsen lander, er der ét område, hvor mange danskere går glip af en reel besparelse.
Udgifter til hjemmearbejde bliver ofte betragtet som faste og uundgåelige.
Rengøring, havearbejde og reparationer bliver betalt og arkiveret uden videre tanke.
Men netop disse udgifter kan faktisk give et økonomisk løft, hvis reglerne udnyttes korrekt.
Alligevel viser erfaringen, at mange ikke får registreret det hele og derfor går glip af tusindvis af kroner hvert år.
For de fleste handler det ikke om at snyde eller vælge det fra med vilje, men om manglende overblik.
Fradragene kræver nemlig, at både betaling, dokumentation og timing er i orden.
Det skriver Seniornews.
Servicefradraget gør en stor forskel
Servicefradraget giver mulighed for at trække en betydelig del af arbejdslønnen fra ved opgaver i hjemmet.
I 2026 kan man trække op til 18.300 kroner fra pr. person, mens loftet i 2025 er på 17.500 kroner.
Det betyder, at et par sammenlagt kan opnå en årlig besparelse på over 27.000 kroner.
Fradraget gælder blandt andet rengøring, vinduespudsning og en række opgaver i haven, som græsslåning, hækklipning og snerydning.
Det er dog kun arbejdslønnen, der tæller med. Materialer og udstyr er ikke inkluderet.
Der er også krav til betaling og dokumentation.
Udgifterne skal betales digitalt, og der skal kunne fremvises faktura eller skriftlig aftale.
Arbejdet skal udføres i ens egen bolig eller en fritidsbolig, man ejer. Hvis fritidsboligen har været udlejet, bortfalder fradraget.
Håndværkerfradraget bliver ofte overset
Udover servicefradraget findes håndværkerfradraget, som mange også glemmer.
Her kan man i 2026 trække op til 9.000 kroner fra pr. person til vedligeholdelse og reparation af eksisterende boliger. Nybyggeri er ikke omfattet.
Fradraget dækker blandt andet isolering, udskiftning af vinduer og døre samt arbejde på skorsten, afløb og energiløsninger som solceller og varmepumper.
Også her gælder krav om digital betaling og dokumentation.
For mange danskere er udgifterne allerede der. Forskellen ligger i, om de bliver udnyttet aktivt, når skatten gøres op. Ellers forsvinder besparelsen stille og roligt.
