Kritik af Lidl-parkering: Kunderne bliver nødt til at flytte deres bil undervejs

03/04/2023 15:41

|

Thea Andersen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Lidl får kritik for tidsbegrænsningen på deres parkeringsplads ved Centerparken.

Mest læste i dag

Centerparken ved Kulbanevej i Valby har en stor parkeringsplads, men der er også flere butikker, herunder supermarkedet Lidl, Maxi Zoo, FitnessX og Kirppu.

Desværre kan det være svært at nå det hele, især hvis man kommer i bil, da parkeringen kun er tilladt i en time.

Anne Ladefoged, der selv har en stand i loppesupermarkedet Kirppu, forstår ikke, hvorfor der kun er en times parkering.

- Du kan da ikke nå i fitnesscenter, og i bad og ud igen, inden for en time? Eller hvis du både skal handle stort ind i Lidl og en tur i Kirppu, så må du da også flytte bilen, for at undgå en parkeringsbøde, siger hun ifølge KØBENHAVNLIV.

Anne Ladefoged har tidligere fået en parkeringsbøde, fordi hun ikke var opmærksom på tidsbegrænsningen, da hun skulle ind i Kirppu for at fylde sin stand op med varer.

Det er ikke klart markeret med skilte, at parkering er begrænset til en time på parkeringspladsen, hvilket gør det vanskeligt for folk at være opmærksomme på dette.

Vil ikke ændre det

Presseansvarlig Thomas Sejersen fra Lidl Danmark forklarer, at der er 20 parkeringspladser, der er reserveret til to timers parkering.

Således er det muligt for folk, der f.eks. har en stand i Kirppu, at parkere i længere tid end én time.

Anne Ladefoged mener imidlertid, at disse parkeringspladser er placeret for langt væk fra butikkerne. Ikke desto mindre må hun flytte sin bil, når hun skal handle i både Lidl og Kirppu.

Lidl Danmark, der ejer parkeringsarealet, har nemlig ingen planer om at ændre dem for nuværende.

- Vi synes det er fornuftige parkeringsforhold der er ved butikken, så for nuværende ser vi ingen grund til at ændre det, siger Thomas Sejersen.