Jan er skuffet over nye pensionsregler: Mister 48.000 kroner

09/01/2025 19:49

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Jan er ikke tilfreds.

Andre læser også

Den 1. januar 2025 trådte en ny lov i kraft, som vil få alvorlige konsekvenser for tusindvis af pensionister.

Loven betyder, at folkepensionister risikerer at få deres pensionstillæg reduceret, hvis deres ægtefælle eller samlever modtager ydelser som efterløn, fleksydelse, dagpenge eller sygedagpenge.

En af de, der bliver direkte påvirket, er Jan Faust fra Vejle.

Sådan skriver B.T.:

48.000 kroner om året
Jan Faust, der har været på førtidspension siden 00'erne efter en alvorlig arbejdsulykke, risikerer nu at miste 20 procent af sin pension.
"Det vil betyde, at jeg mister 48.000 kroner om året. Jeg bliver nødt til at skære drastisk ned, mere end jeg allerede gør," siger han til B.T.

Årsagen er, at Jans kone, Annette Faust, modtager tjenestemandspension og samtidig arbejder syv timer om ugen i et fleksjob.
De nye regler rammer parrets samlede indkomst, hvilket medfører, at deres pension bliver reduceret.

For Annette Faust, der tidligere har været stressramt men nu er klar til at tage fat igen, skaber det et etisk dilemma:
"Hvorfor skal Jan straffes for, at jeg begynder at arbejde igen? Jeg prøver at bidrage med det, jeg kan, men det går ud over Jan," siger hun.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets tal forventes omkring 6.000 pensionister at blive berørt af lovændringen.

Jan er frustreret over de nye regler og nævner, at han nu må undvære tandlægebesøg, simpelthen fordi der ikke er penge til det.

Loven skaber ikke kun økonomisk usikkerhed, men også store personlige og moralske udfordringer for mange familier, der nu må tilpasse deres liv efter de nye retningslinjer.