I 2018 trådte tidsbegrænset parkeringsregler i kraft: Fra 1. januar 2026 er det slut

08/07/2025 08:28

|

Emil Martesen

Foto: Shutterstock.com Foto: Shutterstock.com
Fra 1. januar 2026 er det slut.

Andre læser også

Der blev i 2018 indført tidsbegrænset parkering for lastbiler, så de maksimalt må parkere 25 timer på de statslige rastepladser på motorvejsnettet.

Men det eventyr synger på sidste vers, for fra næste år får piben en anden lyd.

"Vi kan konstatere, at parkeringsreglerne har vist sig at skabe ulige konkurrenceforhold for danske vognmænd, fordi alt for få af de udenlandske chauffører ender med at betale deres parkeringsafgift. Samtidig er reglen administrativt tung at håndhæve, og derfor ophæver vi nu den tidsbegrænsede parkering på rastepladserne. Det betyder dog ikke, at chaufførerne nu frit kan langtidsparkere og overnatte i køretøjet på rastepladserne, da EU’s køre- og hviletidsregler forbyder, at chauffører afholder deres regulære ugentlige hvil på mindst 45 timer i køretøjet", siger transportminister Thomas Danielsen, ifølge en pressemeddelelse.

Færdselsstyrelsen modtager bevilling til varetagelse af kontrollen af rastepladserne frem til årsskiftet, og det vil derfor være styrelsen, der udfører kontroller på rastepladserne frem til 1. januar 2026.

Færdselsstyrelsen overtog kontrolopgaven af parkering fra politiet i 2019.

Efter nytår er det politiets opgave at håndhæve de generelle parkeringsregler på motorvejsrastepladserne.