Heldig kvinde vandt 1 million kroner i Lotto: ”Manden i kiosken kigger på sin skærm og siger..."

21/03/2025 22:25

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Danske Spil
Kvinden deler glædeligt ud af gevinsten.

Andre læser også

"Jeg mangler intet selv og føler mig bedst tilpas, når jeg kan gøre noget for andre. Ikke af pligt, men fordi det føles rigtigt."

Sådan fortæller en kvinde fra Kolding, der for nylig blev medlem nummer 4.617 i Danske Spils Millionærklub – alt sammen fordi hun spontant besluttede sig for at tjekke sin kupon.

"Ekspedienten i kiosken kiggede på skærmen og sagde, at beløbet var for stort til, at han kunne udbetale det… Og så løftede jeg blikket og så en stor check hænge der – en check, der viste, at nogen havde vundet 1.000.000 kroner," fortæller hun. I første omgang turde hun dog ikke tro for meget på det.

"Er vi ude i noget med 50.000 kroner? Det ville jo også være mange penge – penge, jeg ikke havde i forvejen. Men en million...? Jamen, det er jo helt ufatteligt!"

Spændingen var til at mærke, så i stedet for straks at ringe til Danske Spil for at få bekræftet beløbet, valgte hun at vente, til hun var hjemme.

"Det blev en lang gåtur. Jeg måtte også lige en tur ud på altanen og trække vejret," fortæller hun.

Da hun endelig tog telefonen og ringede, fik hun den endelige bekræftelse: Hun var blevet millionær. Og det første, hun tænkte på, var at dele glæden med andre.

Hun brugte pengene på at give gaver: en rejse, hjælp til en håndværkerregning, en afbetaling på gæld – og lidt ekstra hist og her.

"Jeg gør det, fordi jeg vil, ikke for at få noget tilbage. Den taknemmelighed, jeg møder, er mere end rigeligt," siger hun.

Men milliongevinsten var ikke kun til gavn for andre. Hun besluttede også at forkæle sig selv med sin første splinternye bil nogensinde – efter et liv med brugte biler. Det førte til en sjov erkendelse:

"Mine gamle biler lugtede altid af bubblegum, fordi jeg brugte de der duftfriskere. Men denne gang har jeg lovet mig selv ikke at hænge nogen op – for den dufter jo af ny bil! Jeg ved ikke, hvor længe det holder, men den får lov at beholde sin nye duft, så længe det varer."

"Jeg føler mig utrolig privilegeret. Jeg kan ikke ønske mig mere," afslutter hun.