Nu sker det igen: Emirates annoncerer, at de indsætter en række Boeing 777- og Airbus A380-fly med opgraderede kabiner på ruter til yderligere 8 byer i netværket. Det sker i løbet af de kommende måneder.
Luftfartsselskabet indsætter retrofittede A380'ere på ruterne til Bangkok, Hong Kong, Nice og Perth samt retrofittede Boeing 777'ere på ruter til Madrid, Kuala Lumpur, Phuket og Frankfurt samt endnu en retrofittet Boeing 777-rute til Dublin.
Sådan lyder meldingen i en pressemeddelelse.
Planerne om at indsætte Boeing 777- og Airbus A380-fly opdateret med luftfartsselskabets nyeste kabinedesign samt de helt nye A350-fly på ruter til yderligere 70 byer inden for kort tid, at passagererne vil få endnu flere muligheder for at nyde en ensartet luksuriøs og brancheførende Emirates-oplevelse på endnu flere ruter.
"I løbet af de næste to år vil vi definitivt cementere vores position som brancheleder inden for Premium Economy-implementering. Opskaleringen af vores Premium Economy-tilbud styrker vores konkurrencetilbud til de rejsende, som giver os en strategisk konkurrencefordel ved at tilbyde dem flere valgmuligheder, når de i stigende grad søger førsteklasses rejseoplevelser,” siger Adnan Kazim, Emirates' vicepræsident og Chief Commercial Officer
Luftfartsselskabets retrofit-program, der startede i november 2022, skrider fortsat frem i højt tempo, drevet af Emirates Engineering Centre-teams, der med over 270 ingeniører og teknikere arbejder døgnet rundt for at gennemføre komplette ende-til-anden-makeovers, og et widebody-fly færdiggøres i gennemsnit på blot tre uger.
Siden november 2022 har Emirates opgraderet interiøret i 51 Airbus A380- og Boeing 777-fly, der nu er i drift til 38 destinationer.
Luftfartsselskabets planer omfatter komplet opdatering af kabinen i 219 fly fordelt på 110 Airbus A380'ere og 109 Boeing 777'ere.
I gennemsnit tager det 22 dage at eftermontere en A380 og 18 dage for en Boeing 777. Hver måned ruller to fly ud af programmet, klar til at blive indsat til en ny destination eller til at blive indsat på en allerede eksisterende rute.
Førende inden for Premium Economy
Emirates forstærker via retrofitprogrammet også sin position som et af de førende luftfartsselskaber inden for Premium Economy målt på international kapacitet på den populære kabineklasse.
Ambitionen er at have 2 millioner sæder til rådighed om året til mere end 70 destinationer ved udgangen af 2025, og at den kapacitet fordobles til 4 millioner sæder om året ved udgangen af 2026.
Ved udgangen af dette år vil tæt på 40 % af luftfartsselskabets flåde være opdateret med Emirates nyeste interiør, herunder Premium Economy og en opdateret Business Class-kabine.
At Emirates tilføjer Premium Economy-kapacitet, er med til at opretholde den generelt høje belægningsgrad (load factor) med et gennemsnit på over 80 % på langdistanceruter, der igen afspejler den store efterspørgsel efter en premiumoplevelse ombord.
Langtrækkende A350’er får debut i Australien
Ved udgangen af 2025 forventer Emirates at modtage yderligere fem A350-fly, der er øremærket til langdistanceruter, udstyret med 32 Business Class-sæder i en 1-2-1-konfiguration, 28 sæder på Premium Economy samt 238 Economy Class-sæder.
Emirates modtager sit første langdistance A350-fly senere på året, og det er sat til at få sin debut i Australien, når Emirates påbegynder flyvninger til Adelaide fra 1. december 2025.
Emirates Airbus A350-900ULR kan holde sig i luften i over 15 timer non-stop med en rækkevidde på over 14.000 km. Indsættelsen af det første langdistance A350-fly til Adelaide er en spændende udvikling og understreger vigtigheden af Australien som et vigtigt østligt anker i Emirates netværk.