Regeringen har præsenteret et skatteudspil, der betydeligt lempes for personskatterne. De rigeste danskere, inden for den øverste procent, forventes imidlertid at betale mere i skat på grund af den nye top-topskat.
Derimod er det den næstrigeste ni procent af befolkningen, der kan se frem til de mest betydelige skattelettelser, ifølge en pressemeddelelse fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
De næstrigeste vil derfor opleve skattelettelser svarende til 1,1 procent af deres disponible indkomst, hvilket svarer til et årligt gennemsnit på 6.900 kroner. Dette fremgår af en ny analyse af skatteudspillet, udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd baseret på data fra Finansministeriet.
”Regeringens skatteudspil øger uligheden. Selvom en lille gruppe af de allerrigeste vil opleve den nye top-topskat, er det primært de rigeste, der drager fordel af denne skattereform. Topskattelettelserne er en gave til de næstrigeste,” udtaler Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”Skattereformen vil forstærke forskellene mellem at være i arbejde og at være uden for arbejdsmarkedet, hvilket er bevidst fra regeringens side. Det er dog vigtigt at bemærke, at det også øger usikkerheden blandt lønmodtagere. Hvis en familie rammes af langtidssygemelding eller -ledighed, vil det økonomiske chok nu være større,” tilføjer Sune Caspersen.
Mest afbalancerede skattereform i nyere tid
Målt ved ginikoefficienten vil skattereformen øge uligheden med 0,07 procentpoint. Dette er 0,01 procent mere end i den oprindelige skatteplan beskrevet i regeringsgrundlaget. Alligevel vil skattereformen stadig være den mindst ulighedsskabende i de seneste 20 år.
”Skattelettelserne, som regeringen har foreslået, vil øge uligheden, men det står ikke mål med Lars Løkkes rødvinsreform fra 2009. Målt ved ginikoefficienten øger den kun uligheden med cirka halvdelen af VLAK-regeringens skattelettelser fra 2018, der ellers var den skattereform, der i de seneste 20 år mindst øgede uligheden,” udtaler Sune Caspersen.
Som en del af udspillet har regeringen afsat 500 millioner kroner i en forhandlingsreserve.
”Spørgsmålet er, hvordan den sidste halve milliard kroner vil blive fordelt, når de andre partier kommer til forhandlingsbordet. Den kan fordeles på en måde, der enten mindsker eller øger uligheden,” siger Sune Caspsersen.
Enlige forsørgere i beskæftigelse får relativt meget ud af regeringens skatteplaner
I skatteudspillet bliver især enlige forsørgere i arbejde begunstiget, viser AE’s beregninger.
Blandt de fem beregnede familietyper, der procentvis vil opleve de største skattelettelser, består fire af dem af en enlig forsørger med et barn.
En enlig arbejder med ét barn vil få skattelettelser svarende til 2,5 procent af sin disponible indkomst eller 8.000 kroner, mens en enlig HK'er med ét barn vil opleve skattelettelser på 2,3 procent eller 5.000 kroner.
En enlig direktør med ét barn vil ligesom den enlige arbejder opleve skattelettelser på 2,5 procent, svarende til 17.100 kroner.
En familie bestående af to højtlønnede specialister med to børn vil dog også få en af de største skattelettelser på 2,2 procent af familiens disponible indkomst eller 19.600 kroner.
Tabel: SVM-regeringens skatteplaner giver mest til de næstrigeste
Tabellen viser den gennemsnitlige virkning på den husstandsækvivalerede disponible indkomst på tværs af indkomstgrupper af SVM-regeringens planlagte skatteinitiativer.
Et decil består af præcis en tiendedel af befolkningen. 1. decil er de 10 pct. af befolkningen med den laveste indkomst.
Læs også
