De gravede sig ned i tunneler for at gemme sig: Nu er de sluppet fri i den australske ørken – midt blandt rovdyrene der udryddede dem

Herhjemme forbinder vi mest gravende dyr med muldvarpen, der skyder skud op i græsplænen. I det australske ørkenland handler det om noget helt andet: et lille, kænguru-lignende pungdyr, der graver sig dybt ned i sandet for at overleve.

Dyret hedder gravende bettong (Bettongia lesueur), og det er efter alt at dømme det eneste medlem af kænguru-familien i Australien, der søger ly i underjordiske hulesystemer. Nu er arten vendt tilbage til delstaten New South Wales, hvor den forsvandt for næsten 100 år siden.

Over de seneste to år har forskere sluppet mere end 700 dyr fra fire truede arter fri i et 100 kvadratkilometer stort område kaldet Wild Training Zone i Sturt National Park, oplyser UNSW Sydney. Ud over bettongen drejer det sig om bilbyer, gyldne bandikutter (golden bandicoots) og vestlige pungmårer (western quolls).

Sat fri uden hegn om sig

Det opsigtsvækkende er, at dyrene ikke gemmer sig bag et hegn. De skal lære at leve side om side med netop de rovdyr, der oprindeligt udryddede dem: forvildede katte og ræve.

I træningszonen holder forskerne bestanden af vildkatte nede på omkring 10 procent af det normale niveau. Nok til at lægge et pres på dyrene, men ikke nok til at udslette dem igen.

“Vi kan ikke fjerne katte og ræve fra hele det australske landskab, så vi er nødt til at finde måder, hvorpå de oprindelige dyr kan leve med dem,” siger projektleder Reece Pedler fra UNSW Centre for Ecosystem Science.

Tanken er, at bettongerne og de andre arter over tid skal genvinde de instinkter, som generationer i beskyttede reservater har sløvet: at genkende en fjende, flygte og gemme sig.

Forsvandt fra fastlandet

Den gravende bettong var engang udbredt i store dele af det tørre og halvtørre Australien. Men i løbet af et århundrede efter europæisk kolonisering forsvandt den fra næsten hele fastlandet, hovedsagelig på grund af netop katte og ræve. I dag overlever de vilde bestande kun på en håndfuld øer ud for Vestaustraliens kyst, ifølge Australian Wildlife Conservancy.

Stort er dyret ikke. Det bliver op til 40 centimeter langt fra hoved til bagkrop og vejer højst omkring to kilo.

Bag udsætningen står et samarbejde, der har stået på i over ti år, ledet af UNSW Sydney sammen med Ecological Horizons, delstatens nationalparkmyndighed og Taronga Conservation Society Australia.

Foreløbig ser det lovende ud. “Bettonger klarer sig virkelig godt inde i rovdyrfrie, sikre reservater,” siger Rebecca West, der er ledende økolog på Wild Deserts-projektet. Det store spørgsmål er nu, om de også kan klare sig uden for hegnet.