Senest.dk
Forside Nyheder Caféejere får bøde: Nægtede kunde at måtte tage sin hund...

Caféejere får bøde: Nægtede kunde at måtte tage sin hund med ind

Caféejere får bøde: Nægtede kunde at måtte tage sin hund med ind
Genrefoto: Shutterstock

At hunden ikke måtte komme ind, bliver betragtet som ulovligt.

Lige nu læser andre

En kvinde med autisme og angst oplevede et cafébesøg i 2023, der gik helt anderledes end forventet, da hun blev bedt om at forlade stedet på grund af sin servicehund.

Ligebehandlingsnævnet har nu fastslået, at kvinden blev udsat for ulovlig forskelsbehandling og har givet hende medhold.

Ifølge Avisen.dk havde kvinden sin servicehund med, da hun trådte ind på caféen i marts 2023. Hunden støtter hende i håndteringen af angstanfald, og et Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center har tidligere understreget, hvor vigtig hunden er i hendes daglige liv:

“Det er derfor nødvendigt, at servicehunden følger med, uanset hvor hun opholder sig.”

Læs også

Kvinden oplyser, at hunden bar en tydelig vest, som viste, at det var en servicehund, og hendes mor informerede også cafépersonalet om dette. Alligevel blev de bedt om at fjerne hunden.

Caféen har forklaret, at hunde normalt ikke er tilladt af hensyn til hygiejnen og fordi en medarbejder er allergisk over for hunde. Ligebehandlingsnævnet vurderede dog, at disse grunde ikke var tilstrækkelige til at retfærdiggøre at afvise servicehunden.

I afgørelsen hedder det blandt andet: “Nævnet vurderer, at det ikke er bevist, at det var nødvendigt at afvise klagers servicehund for at sikre hygiejnen.”

Nævnet lagde vægt på, at caféen ikke havde dokumenteret, om der kunne findes en løsning, hvor kvinden kunne have hunden med uden at gå på kompromis med hygiejnekravene.

Som følge heraf tildelte nævnet kvinden en godtgørelse på 5.000 kroner for den ulovlige forskelsbehandling.

Hvilken café der er tale om, eller hvor hændelsen fandt sted, fremgår ikke af afgørelsen.

Læs også

Ads by MGDK