En alvorlig trafikulykke har kostet en 37-årig mand livet.
En 37-årig mand fra Silkeborg har mistet livet i en alvorlig trafikulykke ved Hvirring i Hedensted.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.
Ulykken fandt sted lørdag aften omkring klokken 23.30 på Nørre Snedevej, hvor to biler stødte frontalt sammen. Manden i den anden bil er ikke kommet lettere til skade, fortæller vagtchef Torben Møller.
Hvad den præcise årsag til ulykken har været, er endnu uklart.
- Den ene bil er angiveligt kørt over i modsatte vognbane. Mere kan jeg ikke sige om sagen endnu, fortæller vagtchefen.
De pårørende til den afdøde er underrettet.