Pure South Handpicked 55 Day Aged Beef vandt prisen for den bedste græsfodrede bøf og bedste ribeye ved World Steak Challenge i London. Hvis du har et ønske om at forkæle dig selv med et godt stykke kød, så ved du derfor, hvad du skal have fingrene i.
Kødet, der blev udvalgt fra Alliance Groups Pukeuri-anlæg i Oamaru og modnet i vakuum i op til 55 dage, var en af seks vindere i den globale konkurrence. Det skriver RNZ.
Shane Kingston, der er salgs- og marketingchef hos Alliance Group, sagde, at priserne anerkendte den 'dedikation og hårde arbejde, vores landmænd lægger i dag ud og dag ind for at opdrætte det bedste græsfodrede røde kød i verden'.
Kingston nævnte, at ribeye-bøffen koster omkring 100 kroner for 500 gram. Det er en bøf, der er kendt for at have en 'enestående' mørhed og en 'kraftfuld, frisk, smøragtig og cremet smag, der giver en dybt tilfredsstillende umami-oplevelse'.
Du kan finde rigtig mange gode bøffer på det danske marked, men det er ikke dem alle, der kan hamle op med denne bøf. Faktisk er det de færreste af dem, der kan det. Det gør sig også gældende, selvom du køber en bøf, der koster mere end 100 kroner for 500 gram.
Det er også et bevis på, at det ikke altid er et mål i sig selv at købe en dyr bøf. Det er nemlig slet ikke ensbetydende med, at du får en god bøf.
Har du planer om at købe en bøf til aftensmad, så bør du gøre dig selv den tjeneste at lave ordentlig research på forhånd. Det er i hvert fald tilfældet, hvis du vil være sikker på at få fingrene i en helt særlig bøf.