Mange hopper uhygiejnisk i sengen: "En absolut sundhedsrisiko"

10/11/2024 05:11

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Pixabay
Eksperten kommer med en klar melding.

Mest læste i dag

For nylig skrev vi her på Nyheder24 om, at mange danskere vasker deres sengetøj alt for sjældent. Dengang lød anbefalingen, at man helst skulle skifte og vaske sit sengetøj ugentligt.

Men det er ikke kun sengetøjet, der ofte vaskes for lidt.

Puder, dyner og tæpper – herunder også sengetæpper og pyntepuder, som man ikke sover med – bliver også sjældent vasket. Det understreger finnen Päivi Vainio, leder i en sengetøjsbutik, i et interview med Ilta Sanomat.

Ifølge Vainio glemmer mange, at sengetøj, der ser rent ud, ikke nødvendigvis er hygiejnisk.

Hun forklarer, at puder og tæpper som minimum bør vaskes hver sjette måned, og hyppigere vask kan være fordelagtig, især for puder, da de hurtigt opsamler sved og olier fra hud og hårprodukter. Ophobning af snavs i pudematerialet kan føre til dårlig lugt og endda risiko for mugdannelse.

"Man tilbringer mange timer med ansigtet trykket mod puden," påpeger hun og advarer om, at en beskidt pude kan udgøre en sundhedsrisiko.

Derfor anbefales det som minimum at vaske puder, tæpper og dyner hver sjette måned. For puder kan det dog være nyttigt at vaske dem oftere.

Desuden anbefales det, at sengen får lov at stå utildækket efter man er stået op, så materialerne kan tørre ordentligt.