Senest.dk Redaktion
Den virale blanding fjerner ukrudtet, men salt-resterne kan ødelægge jorden i lang tid.
Opskriften går igen i sociale medier hver gang sæsonen starter. En liter eddike, en god håndfuld salt og lidt opvaskemiddel, hældt ud over fliseukrudt. Bladene visner inden for timer, og indkørslen ser nyrenset ud allerede samme aften.
Bagsiden viser sig først, når regnen vasker resterne videre ind i bedene og blandingen siver ned mellem fliserne.
Eddike rammer kun bladene, ikke rødderne
Eddikens aktive stof er eddikesyre, og den virker som en kontakt-herbicid. Den brænder de grønne plantedele, men trænger ikke ned i rodsystemet. Det betyder, at ukrudt med kraftige rødder vokser tilbage få uger efter behandlingen.
University of Maryland Extension anfører, at over 90 procent af de behandlede planter dør inden for 24 timer, men at “rødderne ikke bliver dræbt, og gentagne behandlinger er nødvendige ved større ukrudt og flerårige arter”.
Husholdningseddike på 5 procent er desuden så fortyndet, at den primært svider de mindste frøplanter. Skal eddikesyren ramme egentligt ukrudt, kræver det koncentrationer på 10 til 20 procent, og den slags er klassificeret som farligt kemi.
Saltet bliver liggende, og det er problemet
Saltet er den anden halvdel af tricket, og det er den, der gør reel skade. Natriumioner nedbrydes nemlig ikke i jorden, sådan som eddikesyre gør. De ophobes, ændrer jordens struktur og trækker fugt ud af planterødder via osmose.
Saltet skylles kun langsomt væk. Ifølge Purdue Landscape Report skal der omkring 15 centimeter nedbør eller vanding til, før blot halvdelen af saltet er udvasket. På fliseflader, hvor jorden er kompakt og afløbet ringe, kan resterne blive liggende i sæsoner ad gangen og hæmme alt fra græs til staudebede i nærheden.
For en have er det en dårlig handel, særligt hvis blandingen lander på arealer, hvor man senere ønsker at plante.
Kogende vand og gasbrænder slår salt-eddiken
De metoder, der faktisk virker uden at forgifte jorden, er termiske og mekaniske. Et ph.d.-projekt fra Københavns Universitet testede flammebrænding, damp og kogende vand mod ukrudt mellem fliser.
“Vi har observeret, at behandlingerne virker. Det betyder reelt ikke noget, om man bruger flammebrænding, damp eller kogende vand,” siger Anne Merete Rask, ph.d. fra Skov & Landskab, der stod bag forsøget.
Forklaringen er enkel. Varmen sprænger plantecellerne og får bladene til at visne helt, og uden blade kan planten ikke fotosyntetisere. Til gengæld kræver det vedholdenhed.
“Det er afgørende, at ukrudtet sultes. Det betyder, at planterne skal behandles gentagne gange, og at bladene skal visne fuldstændigt efter hver behandling,” forklarer Rask.
Konkret peger forsøget på op til seks behandlinger pr. sæson, hvis man vil holde fliserne rene. Færre behandlinger giver græsukrudt mulighed for at vokse tilbage, og meget lave doser kan endda stimulere væksten.
Manuel rivning er stadig bedst
Den britiske haveorganisation Royal Horticultural Society anbefaler at trække en flisekniv eller en lignende skraber gennem fugerne for at skære rødderne over. Til dybtgående ukrudt som mælkebøtter peger organisationen på et mælkebøttejern eller anden langnæbbet ukrudtsstikker.
Metoden er langsommere end at hælde noget ud af en flaske, men den fjerner roden i samme arbejdsgang og efterlader ingen kemiske rester. Pointen er at fjerne ukrudtet, før det blomstrer og sætter nye frø, så det ikke kommer igen i samme omfang.
Salt og eddike får altså ukrudtet væk på den korte bane, men på den lange bane efterlader blandingen en regning, som haven ender med at betale.
