Senest.dk Redaktion
Læg plæneklipperen på hylden hele maj, lyder den nye anbefaling fra Haveselskabet.
Mens mange danskere netop nu står med ryggen krum og plæneklipperen i fuldt vræl, kommer Haveselskabet med et råd, der vender den klassiske haveforårsmåned på hovedet. Rådgiver Brian Christensen anbefaler at lade græsset stå urørt hele maj for at give blomster og insekter en chance.
Anbefalingen fra Haveselskabet går ud på at lade plænen blomstre i maj til gavn for insekter og biodiversitet. Selskabet peger på, at en måneds pause giver mælkebøtter, hvidkløver og tusindfryd luft til at folde sig ud. Det er netop disse helt almindelige plænearter, der leverer det første nektarmåltid, når årets bestøvere kommer på vingerne.
Den britiske bevægelse bag
Idéen stammer fra den britiske naturorganisation Plantlife, der lancerede kampagnen “No Mow May” i 2019. Plantlife har siden dokumenteret, at uklippede plæner kan give op til ti gange mere nektar til bier og andre bestøvere sammenlignet med hyppigt klippet græs.
Botaniker Trevor Dines fra Plantlife har tidligere opfordret haveejere til at slappe af med klipperen, og pointen er enkel: en plæne, der får lov at vokse, er ikke en forsømt have, men en levende del af haven.
Sådan gør du efter maj
Når juni rammer, behøver plænen ikke vende tilbage til den kortklippede standard. Haveselskabet anbefaler, at man slår plænen mindre hyppigt resten af sommeren — for eksempel hver 14. dag — og holder en høj klippehøjde på 7-8 centimeter. I tørre perioder kan klipperen helt blive i skuret, og det giver endnu flere blomster i græsset.
Skal plænen klippes første gang efter den lange pause, gælder en grundregel, som DM Greenkeeping kalder den vigtigste i græsklipning: man bør aldrig fjerne mere end en tredjedel af græssets højde ad gangen. Tager man for meget på én gang, svækkes fotosyntesen, og plænen bliver gul og uensartet. Løsningen er at starte højt og sænke klippehøjden gradvist hen over sæsonen.
Robotplæneklipperen er biodiversitetens fjende
Et stykke havemaskineri står særligt i vejen for hele projektet, og det er den populære robotplæneklipper. Den kører ofte flere gange om ugen og holder græsset i få centimeters højde, og det betyder, at ingen blomst når at stikke hovedet op, før den bliver kappet.
Haveselskabet påpeger, at vilde plænearter ikke kan tåle bladene fra en robot, der klipper i lav højde flere gange ugentligt. Resultatet bliver en jævn, grøn flade uden liv — og dermed også uden føde til de insekter, som er afhængige af de tidlige forårsblomster.
Det dukker op i græsset
Listen over arter, der naturligt findes i de fleste danske plæner og blot venter på en chance, omfatter mælkebøtte, hvidkløver, almindelig brunelle, håret høgeurt, almindelig kongepen og almindelig tusindfryd.
Den danske biodiversitet i haverne har brug for netop den slags hjælp. Professor Beate Strandberg fra Aarhus Universitet har over for Samvirke anbefalet at lade dele af plænen stå uklippet og slå den maksimalt to gange om året, fordi forskellige græslængder skaber levesteder for sommerfugle, bier og nyttige insekter som svirrefluer.
Om plænen kommer til at se uplejet ud, kan man styre med en simpel kant. En klippet sti gennem den vilde plæne signalerer, at det er bevidst, og at haven ikke bare er groet til.
