Senest.dk Redaktion
Bittersalt på tomater og roser er en af havens mest sejlivede myter, men forskningen siger det modsatte.
Det er højsæson for at sætte tomatplanter ud og pleje rosenbedet, og i mange danske haver bliver der lige nu drysset bittersalt rundt om planterne. Tricket florerer på opskriftssider og i havegrupper med løfter om større tomater og mere blomstrende roser.
Men ifølge en række amerikanske universiteter, der forsker i havebrug, er det en af de mest udbredte misforståelser blandt hobbygartnere. Bittersalt er det samme som magnesiumsulfat, altså en kombination af magnesium og svovl, og det gør kun gavn, hvis jorden mangler præcis de to næringsstoffer.
Brooke Edmunds, hortonom ved Oregon State University Extension, forklarer i en artikel hos AOL, at bittersalt godt kan rette en mangel i jorden — men kun hvis det netop er magnesium eller svovl, der mangler. Saltet indeholder ingen af de øvrige næringsstoffer, planter har brug for.
Magnesiummangel er sjælden
I private haver er det meget få jordtyper, der reelt har for lidt magnesium. University of Minnesota Extension påpeger, at problemet typisk kun opstår i meget sandet jord med lav pH, og at man uden en jordprøve som regel vil tilføje noget, planten slet ikke har brug for.
Tilfører man bittersalt til jord, der allerede har nok magnesium, kan det forstyrre optagelsen af andre vigtige næringsstoffer. Magnesium konkurrerer nemlig med både calcium og kalium om at blive trukket op gennem rødderne.
Den skjulte sammenhæng med blomsterendråd
Mange tomatdyrkere griber netop til bittersalt, fordi de tror, det kan forebygge blomsterendråd, de mørke, indsunkne pletter i bunden af frugterne. Men her er fejlslutningen særligt tydelig.
Blomsterendråd skyldes ikke mangel på magnesium, men derimod for lidt calcium i frugten, og det handler langt mere om vandingen end om gødningen. University of Connecticut beskriver, at calcium bevæger sig op i planten med vandstrømmen, og at uregelmæssig vanding gør, at det ikke når frem til frugterne i tide.
Tilsætter man bittersalt i håbet om at hjælpe, kan man derfor gøre det værre. Hortonom Tom Kalb ved North Dakota State University advarer om, at ekstra magnesium i jorden netop kan forværre råddet, fordi magnesium og calcium konkurrerer om at blive optaget i planten.
Roserne får heller ikke det forventede løft
Rosenbuske er en anden klassisk modtager af bittersalt, hvor mange drysser lidt salt rundt om busken med jævne mellemrum. Men også her halter belægget for tricket.
Linda Chalker-Scott, professor i havebrug ved Washington State University, har tidligere gennemgået den videnskabelige litteratur om bittersalt og konkluderer, at de fleste af de påståede fordele ved at bruge det i private haver ikke holder ved et nærmere eftersyn.
Sprøjter man en opløsning direkte på bladene, hvilket er en populær fremgangsmåde, kan det desuden give svidninger på løvet, advarer University of Minnesota Extension.
Sådan kommer man videre uden bittersalt
Eksperterne peger på den samme grundløsning: en jordprøve gennem et laboratorium, der viser præcis, hvilke næringsstoffer jorden mangler, og hvilke der allerede er rigeligt af.
For tomaterne handler det først og fremmest om jævn vanding, gerne med et dækkende lag af halm eller flis omkring planterne, så jorden ikke skiftevis tørrer ud og bliver gennemblødt. For roserne anbefales velomsat kompost og en afbalanceret havegødning frem for enkeltnæringsstoffer drysset på må og få.
Som Chalker-Scott opsummerer det i sin gennemgang, kan overdosering af et hvilket som helst næringsstof skade både jord og planter.
