Bilejere, der kører i dette bilmærke, er de mest utilfredse med deres bil

01/03/2024 12:18

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Et af danskernes absolutte favoritmærker scorer meget få point.

Mest læste i dag

Den amerikanske rapport viser, hvilke bilfabrikater der har de mest utilfredse kunder. På bundplaceringen findes Infiniti, men da dette mærke er sjældent i Danmark, hopper vi hurtigt videre til det næste.

Det mærke, der indtager den næstsidste plads, er overraskende nok meget udbredt blandt danske bilister.

Ud over Infiniti er det Volkswagen, som står for de mindst tilfredse bilister. Volkswagen-ejere har i gennemsnittet bedømt deres køretøj til kun 2 ud af 5 stjerner, og kun 51 procent ville overveje at købe en Volkswagen igen, ifølge Top Gear.

En uventet topscorer

Kun én producent har opnået fuld score, nemlig Rivian. Dette amerikanske bilfabrikat har modtaget 5 ud af 5 stjerner, og 86 procent af nuværende Rivian-ejere ville vælge at købe fra samme mærke igen.

Andre mærker som Mini og BMW har også klaret sig godt i undersøgelsen med 4 ud af 5 stjerner, ligesom Porsche og Tesla har gjort.

For at se hele oversigten, kan du følge linket.

Volkswagen falder igennem på flere områder

Undersøgelsen peger på, at Volkswagen ligger i bund, hvad angår køreglæde, herunder håndtering og acceleration, hvor Tesla derimod er i top.

Desuden rangerer Volkswagen lavest i forhold til brugervenlighed.

Hvor meget vægt skal vi lægge i denne undersøgelse?

Det er først og fremmest vigtigt at påpege, at dette er en amerikansk undersøgelse, og præferencerne der kan variere fra dem i Danmark. Desuden dækker undersøgelsen kun biler fra årgangene 2021 til 2024.

Hvis utilfredsheden med Volkswagen virkelig var så udbredt, ville mærket næppe forblive så populært, hvilket antyder, at disse resultater måske skal tages med forbehold.