Sebastian Juul
Det er ikke kun fødselsdatoen, der er afgørende.
De fleste kender deres alder ud fra fødselsdatoen, men få tænker på, at kroppen kan have sin egen biologiske tidslinje.
Derfor vinder begrebet biologisk alder mere og mere opmærksomhed i forskningen.
Biologisk alder handler om, hvor hurtigt kroppen egentlig ældes, og det stemmer ikke altid overens med den alder, vi har på papiret.
En person på 45 år kan for eksempel have en krop, der minder mere om en 40-årigs eller en 50-årigs.
Geir Selbæk, en norsk forsker og forskningschef ved Nasjonalt Senter for Aldring og Helse, fremhæver overfor Forskning.no, at biologisk alder ofte giver et mere præcist billede, når man skal vurdere risikoen for aldersrelaterede sygdomme og forventet levetid.
Nogle ældes hurtigere
Flere forskergrupper har også observeret, at folk i flere lande ældes hurtigere end tidligere.
Sygdomme som kræft, blodpropper og type 2-diabetes opstår oftere tidligere i livet, ifølge forskere ved Yale University.
De fleste af disse målinger bygger på kemiske ændringer i DNA, også kaldet epigenetiske ure.
Selvom disse målinger ikke er perfekte for den enkelte, viser de sig at være nyttige til at skelne mellem grupper, der ældes hurtigere eller langsommere.
Flere faktorer spiller ind
Vægten ser ud til at spille en central rolle i den biologiske aldring.
I 2016 fandt et forskerhold i Spanien under ledelse af Beatriz Gálvez en klar sammenhæng mellem høj BMI og en hurtigere biologisk aldring.
Forklaringen kan ligge på celleniveau.
Geir Selbæk fremhæver blandt andet, at inflammation, zombieceller og nedsat mitokondriefunktion er velkendte tegn på aldring, som hyppigere ses ved fedme.
Et slående eksempel kommer fra Chile, hvor Paulina Correa-Burrows og hendes team fulgte deltagerne fra fødsel til omkring 30-års alderen.
De fandt ud af, at personer, der havde haft fedme siden barndommen eller sen ungdom, var biologisk 4-5 år ældre end deres faktiske alder – og nogle havde en biologisk alder over 40 år, selvom de stadig var i slutningen af 20’erne.
Kroppen kan altså være tidligt ude med at fejre fødselsdage.
Men billedet er ikke entydigt.
Der findes et såkaldt fedmeparadoks, hvor fedme midt i livet øger risikoen for skrøbelighed og demens, mens lav vægt i høj alder kan være forbundet med øget risiko.
