Travl nat for politiet: Fire bilbrande på seks timer

18/01/2021 10:24

|

Lukas Jepsen

Foto: Presse-fotos.dk

Mest læste i dag

Københavns Politi havde mere end almindeligt travlt søndag aften og natten til mandag, da der i forskellige Københavnske forstæder blev påsat hele fire bilbrande.

Det kan endnu ikke konkluderes hvorvidt brandene er påsat eller ej, men fire episoder på over så kort et tidsrum, kunne antyde kriminalitet.

”Indtil videre arbejder vi ud fra en teori om, at de er påsatte,” – Udtaler vagtchef Morten Steen fra Københavns Vestegns Politi til B.T. og fortsætter:

”Det er usædvanligt, at vi har så mange bilbrande på så kort tid. Men umiddelbart kan vi ikke sige noget om, hvorvidt der er en sammenhæng. Der bliver efterforsket bredt, for en bil går typisk ikke i brand af sig selv,”

Ifølge B.T. fandt de mange brande sted fra sent søndag aften, til tidligt mandag morgen, og skulle der være en sammenhæng mellem brandene, må man sige at gerningsmanden har haft en yderst travl aften.

Første episode skete ved Søborg Torv klokken 22, hvor tre biler blev skadet. Næste, ved Ågården i Ishøj, hvor syv biler blev skadet lidt efter klokken 23. Bare en times tid senere, cirka klokken 00.30, blev en bil skadet ved Balderbæksvej i Ishøj.

Derefter var der en pause i bilbrandene, og næste skete først klokken 04.41, da en bil blev skadet på Lerbækvej i Bagsværd.

Hvorvidt der er tale om kriminelle handlinger eller ej, er som sagt ikke konkluderet fra politiets side endnu, men de mange hændelser har været tydelige i områderne de har ramt.

”Min søster bor i lejlighed cirka 300 meter fra parkeringspladsen på Søborg Torv, der er helt spærret af. Hun siger, at der her til aften har lugtet rigtig meget af brændt gummi fra bilbrandene,” – Fortæller en borger til B.T.