Chokerende detaljer afsløret i Filippa-sagen: 32-årig kørte i samme bilmodel

19/04/2023 18:10

|

Thea Andersen

Foto: Privat
B.T. kan nu afsløre chokerende detaljer i Filippa-sagen.

Mest læste i dag

Den 32-årige sigtede i sagen om 13-årige Filippa kørte angiveligt i en sølvgrå Hyundai i30 i sommeren 2016.

Det er den samme bilmodel, som politiet efterlyste i forbindelse med drabet på Emilie Meng.

Det afslører B.T., der har fået adgang til billeder, skriftlig dokumentation og information fra fire anonyme kilder, der har eller har haft en tæt relation til den 32-årige.

Ifølge bistandsadvokat Mai-Brit Storm Thygesen i Emilie Meng-sagen er det chokerende detaljer, som B.T. nu kan afsløre.

Hun mener, at politiet nu har en vigtig forpligtelse til at undersøge alt omkring bilen og tage alle midler i brug.

- Politiet har en ekstremt vigtig forpligtelse i at få undersøgt alt omkring den her bil. Alle midler bør rulles frem, siger hun.

32-årig undersøges i forbindelse med Emilie Meng-sagen

Tidligere i dag kunne Mai-Brit Storm Thygesen bekræfte, at politiet vil undersøge, om den 32-årige mand kan have spillet en rolle i Emilie Meng-sagen, der stadig er uopklaret.

- Jeg har været i kontakt med politiet, som har bekræftet, at de selvfølgelig også vil kigge på Emilie Meng-sagen, siger Mai-Brit Storm Thygesen i et interview med B.T.

Den 32-årige er foreløbig varetægtsfængslet til 11. maj.