En alvorlig ulykke i Nordsjælland har tirsdag formiddag kostet en 81-årig mand livet, oplyser politiet på det sociale medie Twitter.
Ulykken skete på Smidstrup Landevej i Gilleleje.
- Der er tale om en lastbil-ulykke med dødelig udgang, som undersøges nærmere af bilinspektøren. Den afdøde er en 81-årig lokal mand, lyder det i tweetet.
De pårørende er underrettet.
Politiet oplyser, at de ikke har yderligere om sagen.