Mor til to og hendes børn blev den 30. oktober overfaldet af en midaldrende kvinde i Københavns nordvestkvarter.
32-årige Samah Hammoude er opvokset i Danmark, og næsten færdiguddannet civilingeniør med speciale i medicin og teknologi, også er hun muslim.
Og netop dette var efter alt at dømme årsagen til at Samah og hendes to børn på seks og syv, blev udsat for et umotiveret overfald, fra en midaldrende kvinde.
Vi hader jer
Samah går med tørklæde, og det var tilsyneladende alt hvad den midaldrende kvinde behøvede.
”Fucking muslim. Tørklæder hører ikke til i Danmark. Det er os, der bestemmer her. Danmark er vores land. Ikke jeres. Vi hader jer, fat det do,” – skulle kvinden ifølge B.T. have råbt til Samah og hendes børn.
Men overfaldet udviklede sig til mere end verbale modbydeligheder, da kvinden i arrighed skubbede Samah op mod en bil. Noget der skete flere gange.
” Jeg har aldrig oplevet så meget had fra et andet menneske. Det lyste ud af øjnene på hende,” – Siger Samah til B.T.
Skræmte børn
Alt imens Samah forsøgte at håndtere overfaldskvinden, stod hendes to børn skræmte og så til, begge græd de. Den 32-årige mor fortæller til B.T hvordan børnene senere reagerede - De var virkelig rystede. Min søn spurgte mig: ”Mor, hvorfor kan de ikke lide os?...
…”Det gør simpelthen så ondt at høre. Jeg gør alt for at nedbryde den paralleltanke med 'os og dem', og det bekymrer mig virkelig,”
Samah har meldt sagen til Københavns Politi, der til B.T oplyser, at sagen er overgået til efterforskning og at sagen betragtes som en hadforbrydelse.
Ifølge B.T. registrerede politiet i 2019 569 sager om hadforbrydelser, hvoraf 312 vurderes at være med race som motiv