Iværksætteren, der tidligere har medvirket i forskellige reality-programmer, mistede sin mormor for et år siden. I den anledning har han delt en længere besked på Instagram:
"I dag markerer en hjerteskærende årsdag - det er præcis et år siden, at min elskede mormor forlod denne verden og blev en engel i himlen. Det forhold, vi delte, var ikke blot et bånd; det var en usynlig forbindelse vævet af kærlighed og dyb forståelse. Selvom jeg stadig kan forestille mig denne forbindelse, er den smertefulde realitet, at jeg ikke længere kan mærke den på samme måde."
Gustav Salinas fortsætter med at beskrive, hvordan han stadig kan se sin mormors smilende ansigt, når han lukker øjnene.
Et stærkt budskab
Selvom Gustav Salinas stadig bærer sorgen, har han indoptaget en værdifuld livslektion fra sin mormor.
Lektien lyder, at man ikke skal tage livet for givet, og han beskriver sin mormor som et perfekt eksempel på netop dette:
"Det seneste år har ført mig til en dyb indsigt: Livet er skrøbeligt. Min mormor, der levede i 94 år, var et strålende eksempel på, hvordan man skal omfavne hver dag og fylde hvert øjeblik med betydning. Hendes motto var: 'Glem bekymringerne og gør det, der bringer dig glæde.'"
Efter at have sagt farvel til sin højt elskede mormor besluttede Gustav Salinas at forfølge alle sine drømme.
Han afslutter sit indlæg med taknemmelighed over de lektioner, mormoren har lært ham, og udtrykker tillid til, at de en dag vil genforenes på den anden side af stjernerne.
Læs hele det hjertevarmende opslag nedenfor: