'Familien fra Bryggen'-stjerne med chok-afsløring: Har ingen kontakt

26/04/2023 11:01

|

Thea Andersen

Foto: TV3
Venskaber ændrer sig. Det gælder også for venskabet mellem Didde Skjelmose og Linse Kessler.

Mest læste i dag

Det er nok de færreste, der havde set den komme. Men de to 'Familien fra Bryggen'-veninder, Didde Skjelmose og Linse Kessler, har droppet kontakten med hinanden.

Det fortæller den 48-årige tv-personlighed i en spørgerunde på Instagram.

Her har fået adskillige spørgsmål om hendes forhold til Linse fra følgere.

"Snakke du ikke med Linse mere?", "Er Linse og dig stadig venner?", "Har du stadig kontakt til Linse?" og sådan fortsætter listen. Svaret fra Didde Skjelmose er dog klokkeklart:

- Nej, skriver hun på fire forskellige sprog.

Hvorfor veninderne har droppet kontakten, kommer Didde ikke ind på.

Slut med 'Familien fra Bryggen'

For omkring en måned siden afslørede Geggo og Cengiz, at de ikke kommer til at medvirke i flere afsnit af det populære TV3-program.

Her slog de begge fast, at de har elsket at deltage i programmet, men nu er det et "overstået kapitel."

- Det er det, [...], lyder det ligeledes fra Cengiz, som derudover slår fast:

- Jeg tror også, vi alle sammen ligesom går hver vores vej nu.

Her hentydet han til, at Linse er i gang med at optage et andet program, ligesom han og Geggo også er.