Overvejer du at investere i en elcykel? Gå efter en model, hvor batteriet sidder her

31/05/2024 17:47

|

Sebastian Ilsøth

Foto: Shutterstock
Det er det mest sikre, men ikke det eneste, du skal have i tankerne.

Mest læste i dag

Elcykler vinder stort frem på de danske cykelstier, og på kort tid er deres antal næsten eksploderet.

Der er dog markante forskelle mellem elcykler, så det er klogt at afprøve forskellige modeller, eventuelt hos adskillige forhandlere. Dette giver dig de optimale forudsætninger for at finde den helt rette for dig.

Er accelerationen på cyklen for kraftig eller for langsom i forhold til din komfort? Og er du i stand til at bremse, stoppe og stige sikkert af?

Dette er selvfølgelig noget, du bør overveje ved køb af almindelige cykler også, men der er en særlig faktor ved elcykler, som mange ikke tænker på.

Batteriet på en elcykel er en betydelig størrelse - og batteriets placering kan faktisk spille en vigtig rolle for sikkerheden.

En centermotor er den sikreste

Ifølge Rådet for Sikker Trafik er det sikrest at vælge en elcykel med en centermotor. Dette betyder, at motoren er placeret ved pedalerne, modsat bagagebæreren, som man ser på mange modeller.

Ved at have motoren centralt sikres en jævn igangsættelse, og det hjælper også med at få ekstra kraft svarende til dit tråd i pedalerne.

Desuden slår den også fra, så snart du stopper med at træde, hvilket gør det lettere at kontrollere cyklen.

Batteriets placering er vigtig

Jo lavere batteriet sidder på cyklen, desto mere stabil er den. Derfor er dette en væsentlig overvejelse, især hvis du ikke længere har ungdommens kræfter.

Men du bør også tænke over, hvad du ellers skal bruge cyklen til. Så stil dig selv disse spørgsmål:

  • Skal du transportere bagage eller børn på cyklen?

  • Ønsker du en let tilgængelig cykel?

  • Hvor langt skal du køre, og er der mange bakker? Har du krav til batteriets levetid?

  • Er det vigtigt for dig at kunne løfte cyklen?

  • Har du brug for en cykelkurv, cykeltasker eller ekstra bremser?

  • Betyder støjniveauet fra motoren noget for dig?