Hvorfor dannes der store svampe på gamle træstubbe om efteråret?

Du kender den godt. Den gamle træstub i skovbrynet eller nede bag haven, som bare har stået der og set død ud i årevis.

Og så, en fugtig morgen i september eller oktober, er den pludselig dækket af svampe. Gyldne hatte i klynger, store buketter der skyder op af det rådne ved, som var de kommet natten over.

Det ser ud, som om svampen lige er dukket op. Men sandheden er en anden.

For svampen har boet i den stub længe. Måske i årevis. Det, du ser oven på veddet, er bare den sidste akt.

Svampen bor inde i træet

De store klynger stammer typisk fra honningsvamp eller skælhat. To vednedbrydende svampe, der lever skjult inde i selve træet. Det skriver Videntjenesten ved Københavns Universitet.

Det, svampen egentlig er, kan man ikke se udefra. Honningsvampen breder sig som hvide mycelfaner under barken og sender sorte, snorelignende strenge, såkaldte rhizomorfer, ud gennem jorden på jagt efter nye levesteder.

Hele året nedbryder svampene veddet indefra. Skælhatten kan gøre et træ fuldstændig hult indvendigt, uden at nogen ser det.

Det er svampens livscyklus. Den lever af det døde eller svækkede træ, langsomt, i det skjulte.

Derfor kommer de om efteråret

Det, der popper op ovenpå stubben, er svampens frugtlegemer. Paddehattene. Og de har ét formål: at sprede sporer videre, så svampen kan finde nye træer at bo i.

Begge slægter danner frugtlegemer i sensommeren eller efteråret. Derfor er det netop nu, på de fugtige efterårsdage, at de skyder frem og bliver synlige.

Resten af året er svampen der stadig. Den gemmer sig bare inde i veddet, hvor ingen kan se den.

Så næste gang du går forbi en gammel stub fuld af gyldne svampe, så husk, at du kun ser toppen. Selve svampen sidder inde i træet og har gjort det længe.

“`