Jesper Bengtson
Du tror din hund skammer sig. Sandheden er en helt anden.
Du kender det. Du kommer hjem, og der ligger en sko tygget i stumper på gulvet. Hunden sidder i hjørnet med ørerne nede, undgår dit blik og logrer forsigtigt med halen helt nede mellem benene.
Det ligner skyld. Det ligner en hund, der godt ved, at den har gjort noget galt.
Men det gør den slet ikke.
Det såkaldte skyldige blik handler nemlig overhovedet ikke om dårlig samvittighed. Det skriver American Kennel Club, der har samlet forskningen på området.
Forsøget der afslørede sandheden
I 2009 lavede hundeforskeren Alexandra Horowitz fra Barnard College et forsøg, der vendte op og ned på det, de fleste hundeejere tror.
Hun bad ejerne vise deres hund en godbid og give besked om, at den ikke måtte spises. Så forlod ejeren rummet. Mens ejeren var væk, lod Horowitz nogle hunde spise godbidden, mens hun fjernede den hos andre.
Da ejerne kom tilbage, fik nogle at vide, at hunden havde været ulydig. Andre fik at vide, at den havde opført sig pænt.
Og her blev det interessant.
Det skyldige blik dukkede op, hver gang ejeren skældte ud, fuldstændig uafhængigt af om hunden rent faktisk havde spist godbidden eller ej. Det allermest skyldige blik kom endda hos de helt uskyldige hunde, der blev skældt ud for noget, de aldrig havde gjort.
Blikket afhang altså ikke af hundens samvittighed. Det afhang af ejerens tone og kropssprog.
Hvad hunden i virkeligheden siger
Konklusionen var klar. Blikket er en reaktion på mennesket, ikke en indrømmelse.
“En bedre beskrivelse af det såkaldte skyldige blik er, at det er et svar på ejerens signaler, snarere end at det viser en erkendelse af en forseelse,” lød Horowitz’ konklusion ifølge American Kennel Club.
De sænkede ører, de undvigende øjne med det hvide synligt, den dukkede krop og den forsigtige hale er faktisk klassiske tegn på frygt og stress hos hunde. Hunden aflæser, at du er sur, og prøver at dæmpe konflikten og berolige dig her og nu.
Den husker fra tidligere, at din vrede tone betyder ballade, og den svarer igen med det eneste, den har: et kropssprog, der signalerer “lad os ikke skændes”.
Så næste gang din hund kigger skyldigt væk fra den ødelagte sko, er det ikke dårlig samvittighed, du ser. Det er en hund, der prøver at læse dit humør og slippe godt fra situationen.
