Jesper Bengtson
Når skumringen falder over Tøndermarsken netop nu, begynder noget på himlen du ikke kan tage øjnene fra.
Det starter stille. Hen på eftermiddagen, mens lyset bliver lavt og gyldent over Tøndermarsken, samler de første stære sig i små flokke ude over markerne.
Hele dagen har de fløjet rundt hver for sig og søgt føde. Men i takt med at solen synker, trækker de mod det samme sted.
Og så vokser det. Flok mødes med flok, og pludselig er himlen fuld af fugle. Over en million stære kan være på vej mod rørskoven på én gang.
Det er her, det sker. Fuglene folder sig sammen til én stor, levende sky, der trækker sig ud, snører sig sammen, vælter til den ene side og den anden. Mønstrene skifter fra sekund til sekund, som om de blev tegnet og visket ud igen af en usynlig hånd.
Danskerne kalder det sort sol. Navnet kommer fra de øjeblikke, hvor flokken bliver så tæt og mørk, at den skygger for aftenhimlen.
Et spørgsmål om liv og død
Men den smukke dans har et nøgternt formål. Den handler om overlevelse.
Mens stærene samler sig for natten, sidder rovfuglene klar i kanten og venter. Det er netop, når en rovfugl går til angreb, at de voldsomme formationer opstår, skriver Tøndermarsken.
Når tusindvis af fugle bevæger sig som én krop, bliver det næsten umuligt for en falk eller en høg at pege en enkelt stær ud. Den tætte, hvirvlende mur forvirrer rovfuglen og giver flokken en chance.
Erfarne guider kan efter sigende se på selve formationen, hvilken rovfugl der er på jagt.
Til sidst, når mørket for alvor lægger sig, går hele skyen ned i tagrørene på én gang. Der er de godt beskyttet natten over, før de næste morgen spreder sig ud igen.
Sort sol kan opleves både forår og efterår, og efteråret er over os nu. Flokkene flytter sig fra aften til aften og slår sig sjældent ned samme sted to gange, og derfor anbefaler Tøndermarsken, at man booker en guidet tur, hvor guiderne følger fuglene hele dagen og ved, hvor de ender.
