Jesper Bengtson
En meteorolog forklarer, hvorfor de kolde aftener giver et helt særligt syn opad.
Du går udenfor en iskold vinteraften. Luften skærer i kinderne, og du trækker jakken tættere om dig.
Men så kigger du op. Og himlen står knivskarp, nærmest overfyldt med stjerner, på en måde den sjældent gør om sommeren.
Det er ikke indbildning. Der er en håndfast forklaring, og den handler først og fremmest om vand i luften.
Det forklarer meteorolog Eric Fisher hos CBS News. Om vinteren er luften ofte arktisk og knastør, mens sommerens luft er varm og fugtig.
Og det er netop fugten, der spænder ben for udsynet.
“Små vanddråber i luften kan være med til at sprede eller bøje lyset, og så får man et mere sløret billede af objekter længere væk,” siger han til CBS News.
Jo flere bittesmå dråber, der svæver i luften, jo mere diset bliver himlen. Og om sommeren er der rigeligt af dem, fordi varm, fugtig luft trækker nordpå.
Om vinteren forsvinder den dis næsten helt. De kolde nætter har meget lave dugpunkter, ofte langt under frysepunktet, og så er der stort set intet slør tilbage mellem dig og stjernerne.
Der er også en anden ting på spil. Om sommeren går der tit lange stræk mellem vejrfronterne, og i den stillestående luft hober partikler og forurening sig op, som lægger endnu et lag tåge over himlen.
Om vinteren skifter vejret hurtigere, og luften bliver renset undervejs.
Til sidst spiller selve vores plads i universet ind. Jorden ligger i en af Mælkevejens ydre arme, og om vinteren vender vi blikket ud mod den tynde, stjernefattige udkant af galaksen.
Om sommeren kigger vi derimod ind mod Mælkevejens tætte, lysende kerne, og det voldsomme skær drukner de enkelte stjerner.
Så næste gang kulden får dig til at skynde dig indenfor, så stop lige et øjeblik og kig op. Det er faktisk nu, himlen er allerflottest.
