Jesper Bengtson
En aften står den gul, orange, næsten rød, og de fleste tror, det er et synsbedrag.
Du kender synet. En stor fuldmåne, der langsomt kravler op over hustagene eller synker ned mod markerne. Og i stedet for det kølige, hvide lys, du kender fra en måne højt på himlen, lyser den pludseligt varmt op i gult, orange eller næsten rødt.
De fleste tænker nok, at øjnene spiller dem et puds. Men det gør de ikke. Det er fuldstændig ægte fysik.
Forklaringen handler om, hvor meget luft månens lys skal igennem, før det når frem til dig. Det skriver astronomisiden EarthSky.
Når du kigger lige op mod en måne højt på himlen, passerer lyset gennem et forholdsvis tyndt lag atmosfære. Men når månen står helt nede ved horisonten, ser du ind gennem et langt tykkere lag luft.
Og det lag gør noget ved lyset.
Det blå lys siver væk
Atmosfæren spreder nemlig det blå lys mest effektivt. Det er præcis derfor, himlen ser blå ud om dagen.
Men når lyset skal igennem det ekstra tykke lag nær horisonten, bliver så meget af det blå spredt væk, at det stort set kun er det røde og orange lys, der slipper hele vejen frem til dit øje.
Derfor får en fuldmåne tæt på horisonten den varme, gyldne farve. Det er ikke indbildning, og det er ikke et filter. Det er luften selv, der sorterer lyset.
Til gengæld er der én ting, der faktisk ER et bedrag. Mange synes, månen ser enormt stor ud, lige når den står lavt. Det er en kendt optisk illusion, som EarthSky kalder “måneillusionen”, og den har intet med atmosfæren at gøre.
Så næste gang månen hænger lavt og gløder orange, kan du roligt stole på farven. Størrelsen skal du tage med et gran salt.
