En læge fulgte over 1.000 døende: Ét ord gik igen i de sidste timer

Han havde siddet ved mere end tusind dødslejer. Og efter et stykke tid begyndte den amerikanske læge Christopher Kerr at lægge mærke til noget, der gik igen.

Det var ikke smerten, de talte om. Ikke pengene, ikke fortrydelserne. Det var ét bestemt ord, der blev hvisket, råbt eller strakt ud efter, når livet var ved at ebbe ud.

Kerr har ved Hospice Buffalo i USA fulgt over 1.000 patienter og noteret, hvem de kaldte på, så for sig og rakte hænderne ud efter i deres sidste tid. Det fortæller Neal K. Shah, der formidler viden om pleje af ældre og alvorligt syge, i en video, som LADbible har omtalt.

Og svaret var næsten altid det samme.

Ifølge Shah er der ét ord, som hospicesygeplejersker hører igen og igen i et menneskes sidste 24 timer, og som bliver hos dem for altid, når de først har hørt det.

Ordet er mor.

Det gælder på tværs af alder og baggrund. Også patienter i 90’erne, hvis egen mor var død for over 50 år siden, kaldte på hende til sidst.

Forklaringen skal ifølge Shah findes dybt inde i hjernen. De ældste og mest grundlæggende dele af hjernen er ofte de sidste, der forsvinder. Og når alt andet slukkes, rækker den døende hjerne tilbage mod det allerførste trygge sted, den nogensinde kendte.

For de pårørende, der sidder ved sengen, har Shah et råd. Man skal forstå, at det ikke er forvirring, men en del af selve afskeden. Og man skal ikke korrigere den døende.

Sig ikke, at bedstemor har været død i 30 år. Sig i stedet bare: “Jeg er så glad for, at hun er her hos dig.”