Det gælder om at være på dupperne.
Lige nu læser andre
Når du tager på tur i autocamper, bevæger du dig ofte længere ud i naturen, væk fra asfalterede veje.
Grusveje, strandstier og skovveje stiller ekstra krav til autocamperens dæk – og det er vigtigt, at du kender de grundlæggende regler for, hvad der er tilladt og ikke tilladt.
Mange vælger autocamperen netop for at komme væk fra de velkendte veje og traditionelle overnatningssteder som campingpladser. I Danmark er der gode muligheder for at køre dybere ud i naturen, hvor asfalten slipper op.
Men den frihed, autocamperen giver, kan også være en risiko for dækkene, som ofte overses, fortæller Christian Jensen, tekniker hos Bridgestone.
Læs også
“Det er især vigtigt at holde øje med eventuelle skader på autocamperens dæk. De udsættes nemlig ikke kun for asfalt, men også for grus, strand og skovstier,” forklarer Christian Jensen.
Hvor langt ud i naturen må du køre?
I Danmark må du køre med autocamper på offentlige stats- og kommuneveje samt private fællesveje.
Du kan også køre på private veje, hvis de virker velegnede til en tung bil som en autocamper, og hvis ejeren ikke har sat skilte op, der forbyder kørsel.
Til gengæld er det ikke tilladt at køre på veje, der hører til skovområder.
Hvor og hvordan kan du overnatte?
At overnatte med autocamper kan være en billig løsning.
Du må som udgangspunkt gerne overnatte på offentlige parkeringspladser, så længe du ikke camperer.
At campere betyder for eksempel, at du slår markisen ud, sætter telt op eller gør klar med borde og stole.
Ifølge loven er der nemlig forskel på at campere og at holde pause, og camping må kun foregå på campingpladser.
Christian Jensen anbefaler desuden, at du tjekker dæktrykket mindst én gang om måneden, hvis du skal på længere ture.
“Sørg for, at dækkene er kolde, når du måler trykket. Et korrekt, gerne højt, dæktryk forbedrer stabiliteten, mindsker varmeudvikling og gør det lettere at styre autocamperen – samtidig forlænges dækkenes levetid,” siger han.
Tjek mønsterdybden og dækkets generelle tilstand
Når du alligevel undersøger dækkene, så kig også på mønsterdybden.
Minimumskravet er 1,6 mm, men Christian Jensen anbefaler mindst 3 mm, især på våde veje – og det danske sommervejr er sjældent helt tørt.
Dækkene holder cirka 4-5 år
Ud over at holde øje med skader undervejs, bør du være særlig opmærksom på dækkets alder efter 4-5 år, siger Christian Jensen.
“Slidte dæk øger bremselængden – uanset køretøjstype – og gør kørslen mindre stabil. Jo tungere din autocamper er, desto længere bliver bremselængden. Derfor er det vigtigt at tjekke mønsterdybden og huske, at dæktrykket kan være højere end normalt, når du kører med tung last,” forklarer han.
Hvis du er i tvivl om dækkets alder, kan du finde fremstillingsåret på dæksiden.