Forside Biler Har du en af bilerne på listen? Disse modeller dumper...

Har du en af bilerne på listen? Disse modeller dumper oftest til syn

biler
Shutterstock

Er din bil på listen?

Sidste år var der stor aktivitet i de mere end 400 synshaller rundt om i landet, hvor over 1,2 millioner biler skulle godkendes til at fortsætte deres færd på de danske veje.

Selvom langt de fleste biler fik grønt lys til at køre videre, blev der opdaget alvorlige fejl og mangler på lidt over 190.000 af de synede biler. Disse biler skulle have udbedret en eller flere problemer, før de kunne blive godkendt ved et omsyn.

Det svarer til cirka 15 procent af de undersøgte biler, men for visse bilmærker og modeller var andelen langt højere.

Det fremgår af nye data fra Færdselsstyrelsen, som Autoparts24 har analyseret.

Flere årsager til høj dumpeprocent
Undersøgelsen tager udgangspunkt i bilmærker og modeller, hvor der har været over 1000 syn i 2025. Ifølge Troels Meier, direktør i Autoparts24, skal de høje dumpeprocenter primært forklares med bilernes alder og nypris.

“Tesla skiller sig ud, når det gælder fejl og mangler, men for mange af de øvrige mærker skyldes de høje dumpeprocenter, at de står bag modeller, der blev solgt i stort antal for mere end 15 år siden. Mange af disse biler var også blandt de billigste på markedet på det tidspunkt,” siger han.

På listen over bilmodeller, der oftest bliver sendt til omsyn, findes der dog også større biler som Tesla Model Y, Ford Focus Stationcar og Kia Ceed SW, hvor mere end hver fjerde bil skal til omsyn.

Undersøg bilmodellen før køb
Troels Meier anbefaler, at man undersøger kendte problemer med en bilmodel, før man køber den brugt. Derudover er det vigtigt at sikre sig, at der er tilgængelige reservedele til en fornuftig pris.

“Selvom en bilmodel har en høj andel, der skal til omsyn, betyder det ikke nødvendigvis, at bilen er dårlig. Der kan være tale om gennemgående fejl, som nemt og billigt kan udbedres, hvis man undersøger markedet for billige og tilgængelige reservedele,” siger han.

Ads by MGDK