“Jeg er russer og bor i London – det er, hvad folk derhjemme tænker om Putin”

I Danmark og resten af Europa er Vladimir Putins billede klart og entydigt. Han er manden, der har invaderet nabolande, stillet kritikere til tavshed og gjort Rusland til et symbol på autoritær magt.

Men hvordan ser russerne egentlig deres egen præsident?

Det spørgsmål har længe været i tankerne hos Jana Bakunina, som forlod Rusland for 25 år siden og nu bor i London.

Det skriver mediet TheIPaper.

En følelse af skam
Da Jana flyttede til Storbritannien i 1999, var Putin endnu ikke præsident. Hun fokuserede på sine studier og karriere i finanssektoren, mens Rusland forsøgte at komme sig efter Sovjetunionens sammenbrud. Politik spillede ikke en stor rolle i hendes liv. Først da Rusland annekterede Krim i 2014, blev det klart for hende, hvor mange af hendes venner og familiemedlemmer, der faktisk støttede Putin.

Og da invasionen af Ukraine begyndte i 2022, oplevede hun en skam, som hun ikke kunne ryste af sig. Hun håbede, at folk i Rusland endelig ville indse sandheden, men i stedet blev støtten til Putin kun stærkere.

Vendte hjem for at forstå
For at finde ud af hvorfor, rejste hun i 2023 tilbage til sin hjemby, Jekaterinburg. Hun fandt en by i forandring, med moderne bygninger, rene gader og travle caféer. Ved første øjekast virkede alt helt normalt. Men under overfladen gemte sig en dyb tro på, at Rusland har brug for en stærk leder.

Flere af hendes venner forklarede, at landet aldrig havde været egnet til demokrati, og at Vesten bevidst forsøger at underminere Rusland. Andre afviste rapporter om krigsforbrydelser som vestlig propaganda.

Selv de, der ikke tror på Putins version, har opgivet at protestere. En læge, som Jana talte med, sagde, at han prøver at holde politik på afstand og i stedet koncentrere sig om sin familie og naturen omkring sig. For mange er det den eneste måde at kunne leve med situationen på.

Jana Bakuninas egne forældre er også blevet påvirket. Hendes far, der engang elskede vestlig musik og støttede hendes valg om at studere i udlandet, taler nu om Putin som landets frelser.

Jana mener, at propagandaen har fået dybe rødder, men også at en stor del af forklaringen ligger i en generation, der længes efter stabilitet. Hun beskriver et land, hvor livet tilsyneladende går videre som før, men hvor frygt og resignation præger alt.