Sebastian Juul
Forskere peger på, at symptomer er vigtigere end systematiske tjek – her er tegnene, du skal kende.
Endnu engang må danske mænd på 65 år vente på, at den nationale screening for udposninger på legemspulsåren bliver en realitet.
Selvom Sundhedsstyrelsen har anbefalet undersøgelsen siden 2022, er der stadig ikke afsat penge på finansloven for 2026 til at iværksætte den. Dette vækker bekymring blandt karkirurger i Danmark, som frygter, at patienter kun bliver opdaget, når en udposning brister – ofte med fatale konsekvenser.
Symptomerne opstår for sent
Når en udposning brister, oplever patienter ofte pludselige og stærke smerter i maven eller ryggen. Desværre bliver mange først diagnosticeret, når det er for sent, og derfor har der været store forventninger til en systematisk screening af 65-årige mænd. En simpel ultralydsundersøgelse kan nemlig opdage udposningen tidligt.
Men ikke alle eksperter deler bekymringen om, at screeningen igen bliver udskudt. Torben Jørgensen, læge, kirurg og tidligere professor, har en anderledes tilgang:
”Det er bedre, at patienter opsøger læge, hvis de er bekymrede, end at sundhedsvæsnet opfordrer patienter uden symptomer til at komme til undersøgelse,” siger han.
Kan screening reducere dødeligheden?
WHO udgav sidste år en rapport om systematisk screening for hjerte-kar-sygdomme, og konklusionen var klar: Generelle helbredstjek hos symptomfrie personer synes ikke at reducere risikoen for blodpropper eller slagtilfælde.
Udposninger på legemspulsåren udgør dog en undtagelse.
Tidligere forskning tyder på, at screeningsprogrammer kan reducere dødeligheden blandt mænd over 65 år. Men Torben Jørgensen påpeger, at disse studier er ældre, og at både rygevaner og behandlingsmuligheder har ændret sig markant siden da.
Folkesundhed kontra individuel beskyttelse
Når forskere vurderer screeningsprogrammer, ser de på den samlede sundhedsgevinst. Torben Jørgensen mener, at screeningsprogrammer for udposninger ikke har stor effekt på folkesundheden: “Det gør ikke meget for befolkningens sundhed,” siger han.
Men hvad med den enkelte? Måske er screeningen til gavn for den enkelte – og derfor understreger han vigtigheden af at tage en snak med sin læge, hvis man er bekymret.
Han påpeger dog også, at der kan være risici ved screeningen. Nogle tilstande ville måske aldrig have udviklet sig, og behandlingen efter et fund kan selv medføre risici.
Lyt til din krop – og dine nærmeste
Forskning viser, at mænd ikke altid er gode til at opsøge læge. Derfor kan en partner, der er bekymret, være et vigtigt signal. Torben Jørgensen fremhæver, at personer i parforhold oftere opdager tidlige sygdomstegn, fordi man holder øje med hinanden.
Hans råd er klart: Gå til lægen, hvis du oplever symptomer eller er bekymret. Sundhedsvæsenet er der for at hjælpe, og en tidlig vurdering kan gøre en stor forskel.
Denne artikel er baseret på information fra Senior news.
