Det skal ikke være dyrt at være bilist.

Lige nu læser andre

Tankstationerne på Malta har længe været en overraskelse for bilister, der besøger øen. Siden 2021 har literprisen på benzin ligget stabilt omkring 10 kroner, uanset de ændringer, der har fundet sted på energimarkederne i Europa. Årsagen er simpel: Staten har sat et prisloft og dækker omkostningerne, hvis markedspriserne skulle stige over loftet.

Modellen fungerer på den måde, at regeringen kompenserer brændstofselskaberne, hvis den faktiske pris overstiger det fastsatte loft. I praksis sker det dog sjældent, da benzinprisen uden afgifter ofte er langt under loftet.

Der er tale om et system, der ikke kun gælder benzin. Diesel og elektricitet er også omfattet af de fastsatte maksimumpriser, hvilket giver forbrugerne en usædvanlig stabilitet på et ellers uforudsigeligt marked.

Selvom ordningen ofte omtales som statsstøtte, er den ikke markant forskellig fra støtteordninger, som flere EU-lande benytter på andre områder, såsom elbiler.

Flere lande har taget lignende skridt for at dæmpe energipriserne. Slovenien, Polen, Ungarn og Spanien har alle indført tiltag for at reducere de voldsomme prisudsving.

Læs også

Også Sverige har valgt en politisk strategi, hvor afgifterne på benzin og diesel holdes på et fast minimumsniveau som en del af et valgløfte.

Fælles for disse tiltag er ønsket om at skabe forudsigelighed for forbrugerne i et energimarked, der ellers kan ændre sig hurtigt.