Sebastian Juul
Dommedag nærmer sig ifølge forskerne
Mennesket har altid været optaget af tanken om verdens undergang.
Krig, sygdomme og klimaforandringer har gentagne gange blæst til frygten for, at alt en dag vil ende brat.
For mere end 60 år siden mente en gruppe forskere endda, at de kunne udregne en konkret dato for verdens ende.
Deres matematiske model pegede på, at tiden var knap, og at dommedag var fastlagt i kalenderen.
I 1960 offentliggjorde forskerne Heinz von Foerster, Patricia M. Mora og Lawrence W. Amiot en kontroversiel analyse fra University of Illinois.
De undersøgte verdens befolkning gennem de sidste 2000 år og opdagede et mønster, der bekymrede dem dybt.
Befolkningstallet voksede ikke kun, det voksede hurtigere og hurtigere.
En skræmmende dato
Udviklingen kulminerede i en beregning, der fik stor opmærksomhed.
Ifølge deres model ville verdens befolkning nå et punkt, hvor væksten ikke længere kunne opretholdes.
I deres ligning betød det, at systemet ville bryde sammen den 13. november 2026. Ikke symbolsk, men som en konkret dato.
Selvom teknologiske fremskridt havde hjulpet med at holde sult og sammenbrud på afstand i generationer, mente forskerne, at vi nærmede os grænsen.
De skrev, at menneskeheden ikke ville dø af sult, men af sin egen vækst.
På den tid virkede frygten ikke helt urealistisk. Befolkningstallet var næsten fordoblet på bare 60 år.
Fra 1900 til 1960 steg verdens befolkning fra 1,6 til tre milliarder, selv efter to ødelæggende verdenskrige.
En anden virkelighed
I dag, tæt på den dato forskerne forudså, lever vi stadig videre.
Befolkningstallet er steget til omkring 8,2 milliarder mennesker, men væksten er langsommere.
Ifølge FN er væksten aftaget, og prognoserne viser, at befolkningen vil nå sin højeste punkt i 2080’erne, med omkring 10,3 milliarder, og derefter begynde at falde.
Forklaringen ligger især i, at kvinder i mange af verdens mest befolkede lande får færre børn.
Den uendelige eksponentielle vækst, som forskerne frygtede, er altså aldrig blevet til virkelighed.
Langt mere fjern undergang
Nyere forskning viser dog, at vi måske skal kigge på en helt anden tidshorisont.
Japanske forskere fra Toho University har i samarbejde med NASA undersøgt Jordens fremtid baseret på Solens udvikling.
Deres beregninger viser, at Jorden først bliver ubeboelig om mere end en milliard år, når Solen langsomt varmer planeten op til et punkt, hvor liv ikke længere kan eksistere.
Havene vil fordampe, atmosfæren forsvinde, og selv de mest hårdføre mikroorganismer vil bukke under.
Menneskeheden vil næppe være der til at opleve det.
